DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 171 -

Søndagen gemte jeg denne min kæreste Lektie." - „Da jeg var 13 Aar, vaagnede Trangen til Opbyggelse i Guds Hus. Jeg grundede først en Stund over, hvad derved var at gøre, tog saa Mod til mig og bad Mama, om jeg maatte gaa i Kirke. Halv forskrækket, halv glad gav Mama mig Lov, saafremt jeg vilde tage uldne Strømper paa, da det var en kold Vinter. Det var for mig i Sandhed haarde Betingelser! men som den eneste Maade at komme i Kirke paa toges Strømperne i Købet, og meget glad kom jeg hjem. Fjorten Dage derefter den samme Begæring med samme Resultat, og snart var det i sin Orden, at jeg gik i Kirke. Prædikenen var det visse­ lig ikke, der drog; den var buldrende og alt andetendtiltalende; synge kunde jeg ikke, hvad var det da? Jeg tager næppefejl, naar jeg tror: det var Faderens Dragelse til Sønnen, det var Helligaan- dens Virkning i det døbte Barns Hjerte, der fremkaldte Længslen efter at være i det, som hører Faderen til."*) — Fra den nærmeste Kirke ledtes hun til Kirken i „den gamle By" til en yngre Præst (August Heimreich, senere Provst i Preetz), „som blev ilde omtalt for sin Strengheds Skyld: maaske det er, hvad jeg trænger til! tænkte jeg, og som en naadehungrig, men meget uvidende Tilhører indfandt jeg mig. Saare lidet forstod jeg af denne første Prædiken, men kom næste Søndag igen, modtog velgørende Indtryk og skim­ tede snart Lys!" Den samme Præst fik hun og hendes Søster til privat Religionslærer: „vi indviedes i Gudfrygtighedens Hemmelig­ heder, og vor Tørst læskedes af de levende Vandkilder!" og den samme Præst kom til at konfirmere hende ved deres gamle, ven­ lige, men vantro Huslæges Hjælp: hun var for svag til at være sammen med saa mange Børn, som deres Sognepræst læste med; og denne „kærlige gamle Mand" kom selv og sagde hende det. Saa fik hun i Konfirmations-Forberedelsen „en saa grundig Under­ visning i Kristendom, at den har givet mig Fodfæste for hele Livet. Den 4. April 1841 blev jeg konfirmeret og fik til Valg­ sprog Joh. 15, 5 (Jeg er Vintræet o. s. v.); det har været min sta­ dige Ledsager." — Hendes Moder var død forinden. Snart efter *) „8. Juni blev jeg døbt og tre Aar senere min Søster paa samme Dag, som jeg endnu vel mindes og derved har Fornemmelsen af at huske min egen Daab, da begge foregik under samme Forhold. Hvert Aar den Dag vender tilbage, fejrer jeg den i Hjertet. I mit 8. Aar var jeg første Gang i Kirke den 8. Juni."

Made with