DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 154 -

holde ud, som overalt Spørgsmaalet atter og atter stiller sig frem for Tanken: er ikke dog det rigtige, at vi gaa? Dog har jeg gen­ tagne Gange haft den Trøst, at enhver af de ældre Søstre, som jeg har omtalt denne Sag til, rned Oprigtighedens Udtryk indtræn­ gende bad mig holde ud. Jeg har været tilbøjelig til ■at tro om mange, at deres stille Ønske gik i en anden Retning, men efter hvad der i denne tunge Tid er ytret, kan jeg ikke længere tro det, og jeg vil ærligt tilstaa, at det har tjent mig til Beroligelse i mer end een Henseende.« Frk. C., 28. Aug. 1889: „Grev Moltke« — hvem hun imid­ lertid havde besøgt for i Ro at tale med ham om denne Sag — „fik mig til at indrømme, at to Søstre maatte til for en bedre Or­ dens Skyld; dem se vi at faa hjem fra Jylland, naar Tiden er ud­ løbet, og begynde saa i Guds Navn, som Deres Majestæt vil det.« Dr.: „De skal se, alt vil gaa godt og til alles Gavn; en Ge­ neral maa have Underkommanderende til eget Vel.« Frk. C., lidt efter 7. Sept. 1889: „Til Deres Majestæts Fød­ selsdag, som mit Hjerte var opfyldt af i Tak og Bøn, turde jeg ikke fremsende min ringe Lykønskning, da jeg vidste, hvor optaget hvert Minut af denne Glædesdag maatte være ved den store Kreds af Børn og Børnebørn, som havde den Lykke at se Deres Maje­ stæt i deres Midte, vel og kærlig som altid . . . Hvor er det dog dejligt, at de alle ere samlede fra Verdens store Riger, de elskede danske Prinsesser, at deres Hjerter altid drage dem og deres til det Barndomshjem, der dannede dem i sand Kærlighed saaledes, at de nu ere i Besiddelse af fremmede Nationers Kærlighed og Ære­ frygt . . . . Jeg kan ikke undlade endnu en Gang at sige Tak af inderste Hjerte for min allernaadigste Dronnings store Godhed imod mig paa Sorgens Dag! Jeg har skrevet til de to Søstre, som vi tro skikkede til at yde den attraaede Bistand. Fra den ene har jeg faaet et forstandigt og kærligt Svar, hun kan komme i Oktober. Den anden har endnu ikke svaret. Med Guds Hjælp vil det gaa og da gavne vor Sag. - Vort lille Tebas Planer vil Deres Majestæt nok være saa naadig at erindre, ved given Lejlighed.« Dr.: „Min kære Søster Louise. Deres saa kønne Skrivelse har

\