DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 4 -

understøttet af alle." Børnehjemmet Louisestiftelsen ved Sorø, der blev taget i Brug 3die Juli 1862, var Frugten af en Komite af 14de November 1857, som daværende Prinsesse Louise samlede hos sig den nævnte Dag for at raadslaa om, hvad man skulde gøre imod en atter opblussende Kolera-Epidemi, og som blev staaende ved, at der skulde samles Midler til at tage sig af Børn, hvem navnlig smitsomme Sygdomme havde gjort halvt eller helt forældre­ løse. Men i den Plan for en saadan Stiftelse, hun allerede i 1858, efter at en Bazar under hendes Protektion havde bragt en god Sum til Veje, fæstede til Papiret, læser vi ikke blot om, at den „skulde optage Børn fra den spæde Alder og beholde dem indtil Konfirma­ tionen" og herved navnlig „virke for den tjenende og arbejdende Del af Samfundet", men hun har ogsaa følgende, næsten profetisk lydende Udtalelse: „Jeg haaber og er alt temmelig forvisset om, at der her i Landet, ligesom allerede Tilfældet er paa flere Steder i Tyskland og nu ogsaa i Stockholm, vil danne sig de saakaldte Diakonisser eller saadanne menneskekærlige Kvinder, som, staaende paa en sund religiøs, protestantisk-kristelig Grund, ofre deres Tid og Flid paa at yde navnlig Børn og syge al den fysiske og aande- lige Pleje, som de formaa; Stiftelsen, har jeg da tænkt mig, kunde da aabne en passende Virksomhed netop for saadanne". Med disse Forudsætninger skulde der for Prinsessen, da hun havde haft Held med sit første filantropiske Foretagende, kun et lille Stød til at sætte hende i Bevægelse imod det næste, som skulde tilvejebringe den vigtigste Betingelse for al saadan Virksomhed: de rette Personer. Det lille Stød kom, da hun besøgte den ædle Prin­ sesse Mariane af Mecklenburg-Strelitz, som efter sit korte ulykkelige Ægteskab med Prins Frederik (den 7de) af Danmark tog varm Del i kristelig Barmhjertighedsgerning sammen med sit Lands Diakonisser. Hvad Prinsesse Louise der saa og hørte, maatte ikke længere savnes i Danmark. Paa hendes Begæring anviste Pastor Biædel hende to Damer, Louise Conring, da Tilsynsførende med Fødselsstiftelsens Plejebørn, og Mathilde Meinert, den senere Forstanderinde for Enke­ dronningens Plejeforening. Dem sendte hun straks til Stockholm, for at de netop skulde lære Sagen at kende i nordisk, ikke i tysk Dragt. Efter Hjemkomsten derfra skrev Frk. Conring følgende Brev, dateret August 1861: