DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 117 -

teer. Underligt nok vedtog Bestyrelsen, at den ikke skulde offen- liggøres, men kun omtales i Beretningen og oversendes til Dron­ ningen. Dr., 2% : . .»Til Stein skrev jeg meget alvorligt og sagde ham, at jeg gav efter i denne Sag, men ventede herefter, at han som Præst og som Menneske vilde søge saa vidt mulig, at Ro og Fred vender tilbage i vort kære Hus, og at jeg havde givet Eksempel paa at række Haanden dertil. . " - 22/3 efter at have set Stein hos sig: „Han gentog, at han vilde blive (som Formand) saa længe eller saa kort, som jeg vilde, og jeg svarede: det vil vi nu se. Da til­ føjede han ogsaa, at han saa slet ikke vilde blande sig i Detailler, hvortil jeg mente, det var godt, for det burde han ikke have gjort. Dr., 15/4 80: „Biskop M. har fortalt Kongen, at de førte Sa­ gen ind paa en pietistisk Vej og f. Eks., at De havde ladet Søstrene hente ud af Operationsstuen under Operationen fo r en Andagtstime. Har De kendt Mage til Beskyldning? hvor kan sligt dog komme fra? . . . Den skrækkelige Tildragelse er jo altid, at Søstrene nægte at hjælpe, „hvor Døden er nær", for Deres Blufærdighed, og det er Genstand for almindelig Salonkonversation: meget passende su­ jet. . .Min Mening er, at naar dette Tordenvejr er overstaaet, og vi faar de to Nye, vil Søstrene og deres trofaste Bestyrerinde nok i Gerning bevise, Guds Magt er dog større end al menneskelig Ond­ skab, og vor kære, nu saa haardt angrebne Diakonissesag vokser frodigere op herefter. Vær i Bøn ved godt Mod." Dr.: „I dette Øjeblik forlod Dr. Paulli mig, og jeg talte med ham, som jeg altid gør, ligefrem og hele Sandheden .. . Hans Op­ fattelse er saa klar og fuldkommen rigtig, og jeg maa give ham Ret i, at han maa være eneraadig over Hospitalet og Sygeplejeres Opdragelse, som han overtager selv med hele Ansvaret. Dette er en Sag, der vil lette Dem selv en stor Del af Ansvar lige overfor Publikum, som nu mere end før er opsat paa at tillægge Dem Skyld for dette Intermezzo. . . Paulli er en lille, men vist dygtig og elskelig Mand; hans Stemme bragte Ro i mit Sind, jeg elskede hans Fader, og Stemmen ligner h am ... Da Deres Renommée lader til at være byg­ get paa det ydre, ikke paa det bedre Jeg, saa maa De vel sagtens ogsaa sætte et venligere Ansigt op til Folk. De Stakler, som gaa