DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 110 - huse, som Diakonisser betjener. — Maaske kom der mere, end der umiddelbart viste sig, ud af denne lille Berøring med en Syge­ plejevirksomhed, der ikke i sin Virkemaade er bunden ved konfes­ sionelle Principper eller en allerede 43 Aar gammel Sags Over­ leveringer. Medens det store Byggeforetagende var bragt til Ende uden andet Uheld, end hvad der ses at være gjort af med en Dusør paa 10 Kr.! kom en tidligere, næppe for sin Ædrueligheds Skyld af­ skediget Karl ynkeligt af Dage 1879 efter et Besøg hos Stiftelsens Karle ved at falde ud over Trappe-Rækværket. Nogle Aar efter satte en mandlig Medhjælper næsten sit Liv, for lang Tid da sin Førlighed til ved at falde ned med en Kul-Hisse, og senere blev en ung Søsters Liv udslukt ved et Øjebliks Fald, da hun traadte uden for et Vindue for at polere det. I begge disse Tilfælde hand­ lede vedkommende mod udtrykkelige Forbud. Men saadanne Er­ faringer faar allerede et eneste Hus paa, hvor Menneskelivet hæn­ ger i en Traad! Ved Bestyrelsesmødet 10. Jan. meddeltes, at Diakonisse Søster Sophie Zahrtmann, der har ladet sig uddanne og indvie i Stras- borg, fra Februar af, efter hvad der bestandig har været hendes Tanke, tilbyder det danske Hus sin Tjeneste; hun er udset til Pladsen som „de unge Søstres Lederske". Frk. C., 30/ 4 79. „Vor nye Søster Sophie Zahrtmann gør vore Hjerter godt og vil nok blive til Velsignelse i vort Sam­ fund". Frk. C., Juni 13. 1879: „I Dag ere alle Bestyrelser af Ho­ spitaler, Selskaber o. s. v. indkaldte afdet nyeBørnehospitals Be­ styrelse til at bese dette, selv Inspektionen paa Frederiksbergs Kom­ mune-Hospital; men alle Medlemmerne af Diakonissestiftelsen ere forbigaaede. At dette er en udsøgt Uhøflighed, kan der ikke tages fejl af, netop da Hospitalet bærer Deres Majestæts Navn, og der var Tale om Diakonisser til Plejen. Ligeledes have alle Byens Præster været indbudne til Universitetsfestlighederne med Undtagelse af Diakonissestiftelsens Præst; her borger hans Personlighed og den alm. Anseelse, han staar i, for, at det ikke er noget personligt, men kun den Sag, han er knyttet til, som denne Udmærkelse skyldes! Han selv tager det meget roligt, og hvad mig angaar med Hensyn