DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 2 -

Motiver komme med, som saa let gøre sig gældende, naar Frem­ stillingen er bestemt for Offenligheden. Muligheden for en saadan ny Fremlæggelse af hine gamle Be­ givenheder har Diakonissestiftelsen i et udførligt Brevskifte mellem de tvende, som havde den største Del i dens Tilblivelse: Prinsesse, senere Dronning Louise og Søster Louise Conring. Paa Embeds Vegne, den ene som Stiftelsens Protectrice, den anden som dens Forstanderinde, men tillige i et med Aarene voksende, hjerteligt og fortroligt Venskab, har de skrevet til hinanden stadig om det samme, den Sag, som havde deres største Interesse og varmeste Kærlighed, Diakonissesagen. F.nhver Bevægelse, frem eller tilbage, i dens Liv, enhver ny Opgave og Virksomhed, den kunde drage ind under sig, drøftes ofte mundligt, men, til Held for os, endnu langt oftere - baade paa Grund af den stedlige og den sociale Afstand - skrift­ ligt imellem dem, og tit ser man ligefrem Historiens Traade blive spundne i selve disse Breve. Og naar de da allerede derved har den største Interesse for dem, der i Diakonissesagen ser et Led i vor Kirkes og vor kristne Kulturs Liv, saa giver Forskellen i Stil og Karakter mellem de to Brevrækker en livlig Afveksling i Læs­ ningen deraf som ved en virkelig Samtale mellem to i mere end een Henseende levende Mennesker. Efter Louise Conrings Død den 1ste April 1891 blev Dron­ ningens Breve bragt til Afsenderinden, som bandt dem sammen med Paaskrift, at de skulde tilhøre Diakonissestiftelsen. Efter Dronning Louises Død den 29de September 1898 bragte derfor med god Ret hendes tre Døtre den hele Brevsamling til Diakonisse­ stiftelsen. Det er en Skat, denne heri ejer, men en Skat, der ikke skal graves ned i Jorden, et Lys, der ikke bør sættes under en Skæppe. Med Hans Majestæt, vor høje Beskytters, Tilladelse er da allerede Begyndelsen deraf, selve Tilblivelseshistorien, blevet offen- liggjort i Diakonissestiftelsens Almanak for Jubelaaret og herfra i tysk Oversættelse gengivet i Diakonissesagens officielle Organ «Armen- und Krankenfreund". Selvfølgelig har den ogsaa sin Plads i dette Festskrift, efterfulgt af Fortsættelsen lige til Louise Conrings Død i 1891. Men ogsaa inden denne Tidsfrist vil, altsom vi rykker frem mod den nærværende Tid, Diskretionspligten vokse, samtidig med at nye, til Dels endnu levende, Personer i stedse højere Grad faar Indflydelse paa Sagens Fremgang. Saaledes trænger, ogsaa før hin