DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914

114

V A N D F O R S Y N IN G E N

Grundejerne og de Næringsdrivende en Vandafgift. Selve Forsyningsmaaden vedblev dog stadig at være den samme, derimod førtes der et bedre T ilsyn med Søer og Ledninger. I 1827 blev der forsøgsvis ned­ lagt et kortere Stykke Støbejernsledning, og da dette Forsøg faldt heldig ud, blev en a f de gamle Træ ­ ledninger i 1846 erstattet med Støbejernsrør. Da Beskaffenheden a f Vandet trods den bedre Vedligeholdelse og det bedre T ilsyn ikke blev til­ fredsstillende, besluttede Kommunalbestyrelsen i 1849 at udskrive en Konkurrence om en Forbedring a f Vandforsyningen. Det antagne Forslag gik ud paa gennem aabne Løb at indlede Overfladevand Ira den uden for Staden liggende Damhussø, blandet med Vand fra artesiske Boringer, som man paa dette Tidspunkt forsøgsvis havde begyndt at anbringe i Søens Opland — langs Harrestrupaadalen — , til tlen i Staden liggende Set. Jørgens Sø, her filtrere Vandet i Sandfiltre og ved Pumper drevne a f Damp­ maskiner indpumpe det i et Ledningsnet a f Støbe- jernsrør, hvori Trykket var stort nok til at forsyne selv de højest liggende Huse med Vand i alle Etager. Dette Anlæg blev taget i Brug i 1859. Efterhaanden som Vandforbruget steg, blev der anbragt flere af de nævnte Boringer, ligesom der tinvendtes Pumpning paa Boringerne, hvorved den afgivne Vandmængde kunde forøges betydeligt, saa- ledes at det til Staden indledede Vand kom til at bestaa a f ca. 2/s Overfladevand og ca. ?/s Vand fra Boringer. Det Vand, der paa denne Maade kunde frem­ skaffes, var imidlertid ikke tilstrækkeligt til længe at kunne dække det stærkt voksende Forbrug. Kø­ benhavn erhvervede derfor i 1 871 den ca. 18 km nordvest for Staden liggende vandrige Søndersø.