DenBaltiskeUdstillingMalmø_1914
104
B R A N D V Æ S E N E T
om muligt endnu mere omfattende; der blev benyt tet Lygter og Flag, Klokkeklemtning, Piber og Trom mer, ja under særlige Omstændigheder endogsaa Ka nonskud, for at Byens Borgere ret kunde faa at vide, at der var Brand; om Natten maatte Vægterne endda vække Fo lk rundt om i Byen, hvorhos Byens Myndigheder, fra Overpræsidenten til Lavenes Older mænd, maatte møde til alle Brande. Føjes hertil, at Hidskaffelse a f Vand til et Brand sted skete ved Kørsel med Tønder, Kar o. 1., faar man et levende Indtryk a f det dramatiske L iv, en Ildebrand, stor eller lille, fremkaldte i Byen. Efter at Byen i 1857 havde faaet Vandværk, og der saaledes nu var Vand i tilstrækkelig Mængde tilstede overalt og straks, kunde Apparatet naturlig vis simplificeres; i 1860 indrettes derfor de første faste Brandvagter, forsynet endda med en Brand telegraf, og derved dannes Overgangen til den nu værende Organisation a f Byens Brandvæsen, saale des som Rammen fastsloges ved Loven a f 15. Maj 1868, der underlagde det Kommunens Bestyrelse og lod Ordningen træde i Kraft d. 1 . August 1870. Loven træffer i §§ 1 — 10 Bestemmelse om Brandkorpsets Organisation, saaledes at Personel og Materiel til enhver Tid er fastsat ved et Regulativ, der udstedes a f Kommunalbestyrelsen og approberes a f Ju stits ministeriet; §§ 1 1 — 1 3 præciserer, hvad enhver Bor ger er forpligtet til at iagttage i Henseende til alt, hvad der kan fremkalde og befordre en Ild eb rand ; §§ 1 4— 16 omhandler Skorstensfejningen og dens Underlæggelse under Brandvæsenet, og endelig foreskriver §§ 17—28, hvorledes de som brand farlige betegnede Næringsveje og Lagre skal indret tes. Disse Virksomheder ligesom Bygninger og Lo kaler, i hvilke der kan forsamles en stor Menneske
Made with FlippingBook