DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

93

holdsmæ ssig stort Antal af disse, kan man være nogen­ lunde sikker p a a , at der bag ved dem ligger en ufor­ holdsmæssig stor Mængde Dødsfald, hvor Alkoholen paa en snigende Maade har gjort sin Indvirkning gjældende. Selv om saaledes det fundne Plus af Selvmord og Dran­ kerdødsfald ikke vejer meget i Vægtskaalen overfor det Plu s, som Dødeligheden ved et Haandværk maatte vise i Sammenligning med den gjennemsnitlige Dødelighed ved alle Haandværk tilsammen, er man dog specielt for Alkoho­ lens Vedkommende ikke berettiget til at slutte, at dens Indvirkning paa Dødeligheden har været forsvindende.1) Endelig har jeg havt Opmærksomheden henvendt paa, om Arbejdet, som et Erhverv udkræver, er af den Beskaf­ fenhed, at det kan udføres af mindre kraftige Individer selv med Anlæg til bestemte Sygdomme. Det tør da nem­ lig forudsættes, at saadanne ville søge dertil, og viser det sig derfor ved den Art Erhverv, al en eventuel høj Døde­ lighed alene stammer fra de yngre Aar, tør man næppe lægge Beskjæftigelsen den til Last, i al Fald ikke fuldt ud. B a g e r e o g f v o n d i t o r e . Mer som overalt i det følgende skal je g sammenligne de i Provinsbyerne fundne Dødelighedsforhold med de i Iijøbenhavn fundne. Hvad angaar Erfaringerne fra Udlandet, vil man i første Afdeling finde citeret ved ethvert Erhverv Resultatet, der fremgaar af den engelske officielle Statistik. Denne var nemlig *) 1 Kjøbenhavn beregnede jeg oprindelig de paagjældende to Døds- aarsagers relative Hyppighed ved hvert enkelt Erhverv for Med­ hjælpere alene, idet jeg benyttede Gruppe I som Maalestok (jfr. første Afdeling) ; senere har jeg imidlertid ogsaa der, for at kunne sammenligne Resultatet, undersøgt Forholdet hos Medhjælpere og Hovedpersoner tilsammen , idet jeg ligesom i Provinsbyerne an­ vendte samtlige undersøgte Haandværk og Industrigrene som Maalestok.