DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885
villig blev mig overladt af Bureauet, blev nu ligesom tid ligere for Kjøbenhavns Vedkommende alle Personer over *20 Aar, baade levende og døde, henførte hver i sine Rubriker efter social Stilling, Erhverv, Kjøn, Alder og Dødsaarsag, hvorefter beregnedes Dødelighedsstyrken paa den Maade, der sædvanlig anvendes, naar man kun raader over 1 Folketælling. Da Methoden ikke blev nærmere forklaret i første Afdeling, vil det maaske være rettest her at omtale den med et Par Ord. Idet man har draget Omsorg for, at Folketællingen falder midt i den Periode, hvis Dødsfald man benytter, skulde man da ved at multi plicere det Antal Aar, som denne Periode rummer, med Antallet af Individer i en given Aldersklasse faa paa det nærmeste hele den Tid, som er gjennemlevet af samtlige individer i denne Aldersklasse. Ved derpaa at dividere den gjennemlevede Tid (Antallet af Leveaar) ind i- Antallet af Dødsfald, finder man Dødelighedsstyrken. Som det ses, gaar man ud fra, at Folketallet midt i Perioden omtrent svarer til det gjennemsnitlige aarlige Folketal i hele Perio den. I dette specielle Tilfælde vil Forudsætningen, næppe slaa meget fejl, eftersom Aarene 1876— 83 for vort Lands Vedkommende snarest have baaret Præg af en Stagnation i industriel Produktion og Omsætning, saa at der ikke er Grund til at antage, at der paa noget Tidspunkt i disse Aar har fundet en abnorm Tilstrømning Sted til Byerne. I det Hele er jo ogsaa Befolkningen i smaa Byer, hvorom der her aldeles overvejende er Tale, ganske anderledes jevnt tiltagende end f. Ex. den i store Byer.
Made with FlippingBook