DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885
43
nemsnitlige, ikke vise større Dødelighed ved Sygdomme i Nervesystemet end beregnet — tvertimod det omvendte. S y g d omme i Lu f t v e j e ne . Skjøndt det er berørt i første Afdeling, skal jeg gjentage, at her kunne Kvotien terne i alt Fald i de ældste Aldersklasser næppe betragtes som Minima, eftersom jeg under denne Klasse af Døds- aarsager henførte de ikke faa Attester, der til Diagnose havde «Alderdomssvækkelse med kronisk Bronchitis». Deri mod blev de Attester, der lød paa «Delirium tremens in Pneumonia» optaget under Dødsfald paa Grund af Misbrug af Alkohol. Som sædvanlig tage vi først Befolkningen som Helhed for os.
T a b e l NVIL
Dødsfald ved Sygd. i Luftvejene udgjorde i pCt. af samtlige Dødsf.
Af 1000 levende i hver Aldersklasse døde
aarlig.
Kr.
Md.
Md.
Kr.
pCt.
pCt.
4,2 6,8
20—35 A a r .............. 35—45 — .............. 45—55 — .............. 55—65 — .............. 6 5 - 7 5 - .............. 75 og derover . . . .
0.5 1,3 2,6 4,9
0,3 0,6 1,5 3,2 9,9
7,i
12 ,i 13,4 15,o 16,5 15,o
12,7 15,7 20,4 15,5
11,4 22,3
20,6
Efter det 35te Aar finde vi udtalt hos -begge Kjøn en uafbrudt Stigning af Dødeligheden — omtrent med 100 pCt. fra hver foregaaende til efterfølgende Aldersklasse. Det samme var Tilfælde i Kjøbenhavn. Den relative Dødelighed ved Sygdomme i Luftvejene tiltager altsaa hos begge Kjøn stærkt med Aarene. I Forhold til Totaldødeligheden i hver enkelt Alders klasse er Dødeligheden ved de paagjældende Sygdomme
Made with FlippingBook