DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

32

i begge Tilfælde forelaa en ordinær Status epidemicus, og at Sagen turde stille sig helt anderledes, naar man for­ følger f. Ex. en Choleraepidemi. Herpaa tyder idetmindste tiere Undersøgelser af saadanne Epidemier1), selv om de ikke ere anlagte saaledes, at de have fuld Beviskraft. I de fleste Aldersklasser hos begge Kjøn levere epide­ miske Sygdomme et lidt større Kontingent til Totaldøde­ ligheden i Gruppe II og III end i Gruppe I, omend Diffe­ rencerne kun ere smaa. Det samme var Tilfælde i Kjø- benhavn. Skille vi Gruppe II ud fra Gruppe III for paa sæd­ vanlig Maade at prøve, om der mellem disse skulde være nogen Forskjel paa Dødeligheden, faa vi:

T abel IX .

Gruppe III.

Gruppe II.

Kv.

Md.

Md.

Kv.

A lder.

Erfa­ ring.

Bereg­ ning.

Erfa­ ring.

Bereg­ ning.

Erfa­ ring.

Bereg­ ning.

Erfa­ ring.

Bereg­ ning.

16 16 41 43

20—25 A a r .............. 25—35 — .............. 3 5 - 4 5 — .............. 45—55 — .............. 55—65 — .............. 65 Aar og d ero v er.

18 14 26 25

1

1

74 73

19

10 6

21

27 27 40 45 7

9 17 14

23 25 25

7 7

7 3

20

11

10

26 25

9

7

10

1

34 35 29 31 13

11

11

10

142 147 218 227 49 41 83 73

tilsammen . . .

Tilsammen taget er Differencen mellem Erfaring og Beregning ubetydelig i Forhold til Middelfejlen, ligesom Tilfældet var i Kjøbenliavn. Overfor Dødeligheden ved epidemiske Sygdomme skulde altsaa ogsaa mellemste og højere Samfundslag staa omtrent ens.

1) Jfr. W estergaard: Die Lehre von der Mortalität und Morbilität. Pag. 207 og 278.