DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

17

Undersøge vi Dødeligheden i de forskjellige Alders­ klasser, idet vi sammenholde Differencerne med Middel­ fejlene x), viser der sig hos Mandkjønnet ingen tydelig Forskjel mellem Kvotienterne, før vi naa det 45deAar, da begynder der en Stigning, som imidlertid kun er udtalt i Aldersklassen 45— 55 Aar, efter hvilken Tid Forskjellen igjen er tvivlsom; for Kvindekjønnets Vedkommende er der en udtalt Stigning af Dødeligheden fra yngste til næst yngste Aldersklasse, men efter det 35te Aar er der ingen tydelig Bevægelse. Til en vis Grad var noget lignende Tilfælde i Kjøbenhavn, idet der hos Mandkjønnet først efter det 45de Aar fandtes en udtalt Stigning — efter det 65de Aar en Aftagen af Dødeligheden — , medens hos Kvindekjønnet Dødeligheden steg indtil det 45de Aar, efter hvilken Tid den ikke viste nogen tydelig Bevægelse. Ligeledes gjentager sig i Provinsbyerne, hvad der blev paavist for Kjøbenhavn, at hos begge Kjøn medfører den paagjældende Dødsaarsag i de to yngste Aldersklasser hen- imod Halvdelen af samtlige Dødsfald, i ældste Aldersklasse derimod kun en forsvindende Del deraf. Sammenlignes Dødeligheden hos de to Kjøn, finde vi, at med Undtagelse af Alderen fra det 25de til det 45de Aar, hvor der ingen tydelig Forskjel er, har Mandkjønnet overalt udtalt større Dødelighed end Kvindekjønnet, o: der dør henved V 2 Gang flere Mænd end Kvinder. I Hovedstaden var der i alle Aldersklasser indtil det 75de Aar en udtalt Forskjel mellem Dødeligheden hos Kjønnene, men medens der i de øvrige Aldersklasser døde omkring 1 Gang flere *) For saavidt som muligt at undgaa Gjenlagelser, skal jeg bemærke, at Ved alle de følgende Tabeller ligesom ved denne, er Differencen mellem Kvotienterne gjennemgaaende sammenholdt med Summen af Middelfejlene, selv hvor dette ikke udtrykkelig er anført. 2