DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

allerværst stillet er man dog, naar det er Klasser af Døds- aarsager, der sammenstilles f. Ex. ved Citater paa anden Haand, thi man har aldeles ingen Garanti for, at det ene statistiske Bureau — eller den Læge, hvis sagkyndige Assi­ stance Bureauet maatte benytte — har fulgt det samme System ved Klassificeringen som det andet Bureau. Man er nemlig paa de internationale statistiske Kongresser, hvor dette Spørgsmaal har været behandlet, næppe nok bleven enig om Antallet af Hovedklasser men aldeles ikke om, hvilke Dødsaarsager der vilde være at henføre under hver enkelt. Fremgangsmaaden er af den Grund ikke alene for- skjellig i forskjellige Lande men endog forskjellig indenfor samme Land f. Ex. Tyskland. Før man i al Fald har gjort sig bekjendt med det ved Klassificeringen fulgte Sy­ stem, er derfor enhver Sammenstilling af Kvotienternes Højde meningsløs *). Skjøndt jeg nu, som omtalt, ikke agter at uddrage nogen Slutning om Hyppigheden af de forskjellige Døds- ') Meget ønskeligt vilde det være, om Lægerne paa Dødsattesterne nøjagtig angav, hvad der skal betragtes som Hovedsygdom, thi Mangelen heraf kan selvfølgelig give Anledning til Vilkaarlighed ved Klassificeringen, og sætter altid den, der foretager en saadan, i et højst ubehageligt Dilemma, hvad jeg af egen Erfaring maa bekjende. .leg undlader derfor ikke at lægge mine Kollegaer dette paa Sinde; at udfylde en saadan Dødsattest paa fyldestgjørende Maade, dræ ver dog kun et højst ubetydelig Arbejde. Endnu en Henstilling ønskede jeg at gjøre. Det hænder, at den Dødsattesten udstedende Læge, om han end ikke selv har behandlet den afdøde, dog kjender Dødsaarsagen gjennem den behandlende Læge — jeg har ved at gjennemgaa A ttesterne, truffet flere Exempler herpaa. Hvor en saadan Oplysning benyttes, var det heldigt, om der altid i Parenthes tilføjedes, at den stammede fra en Læge, thi man véd da, at der kan lægges en ganske anden Vægt paa den, end der ellers tør tillægges de formodede Diagnoser, som jo kun have de paarørendes i Reglen usikre Sygdomsreferat at støtte sig til.

Made with