DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

12

altsaa ikke blive medregnede i Byerne, skjøndt de ved Folketællingen taltes med her — vi skulle senere, naar vi undersøge Dødeligheden hos Tjenestetyendet specielt, komme tilbage til Begrundelsen af denne Formodning. At det navnlig er ved de yngre Aldersklasser, at det Plus i Dødeligheden fremtræder, som den mandlige Del af Arbej­ derklassen har forud for den kvindelige Del, sammenlignet med Dødeligheden hos de respektive Kjøn i de øvrige Sam­ fundslag, passer godt hermed. Det er nemlig kun paa de yngre Aldersklasser, denne Fejlkilde kunde udøve nogen Indflydelse af Betydning, thi efter det 45de Aar er Tjeneste­ pigernes Antal forsvindende lille i Forhold til det hele Antal af kvindelige individer i Gruppe 1, medens de deri­ mod i Aldersklasserne 20— 25, 25— 35 og 35 — 45 Aar udgjorde respektivt 59 pCt., 25 pCt. og 7 pCt. deraf1). Den her paapegede Sandsynlighed kan — hvad der dog ikke særlig vedkommer os her — ogsaa erindres som mulig medvirkende Aarsag til, at Dødeligheden hos Kvinde- kjønnet findes i de yngre Aldersklasser større i Landdi­ strikterne end i Provinsbyerne ja selv end i Hovedstaden, medens det forholder sig omvendt hos Mandkjønnet2). Vi gaa nu over til at undersøge, om Scalaen, efter hvilken Dødeligheden stiger med Alderen, er ens i de forskjellige Velstandsgrupper. Sammenholdes Differencen mellem Kvotienterne med Summen af Middelfejlene, viser det sig først, at i Gruppe I er Stigningen tydelig gjennem alle Aldersklasser hos Kviudekjønnet, derimod er hos Mand­ kjønnet Forskjellen mellem de to yngste Aldersklasser ‘) Dette Forbehold ved Sammenligningen af de yngre Aldersklassers Dødelighed i forskjellige Samfundslag maa selvfølgelig ogsaa tages, naar vi senere komme til at beskjæftige os med Dødsaarsagerne. s) Jfr. Dødelighedstavlerne i Statistisk Tabelværk.

Made with