DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885
12
altsaa ikke blive medregnede i Byerne, skjøndt de ved Folketællingen taltes med her — vi skulle senere, naar vi undersøge Dødeligheden hos Tjenestetyendet specielt, komme tilbage til Begrundelsen af denne Formodning. At det navnlig er ved de yngre Aldersklasser, at det Plus i Dødeligheden fremtræder, som den mandlige Del af Arbej derklassen har forud for den kvindelige Del, sammenlignet med Dødeligheden hos de respektive Kjøn i de øvrige Sam fundslag, passer godt hermed. Det er nemlig kun paa de yngre Aldersklasser, denne Fejlkilde kunde udøve nogen Indflydelse af Betydning, thi efter det 45de Aar er Tjeneste pigernes Antal forsvindende lille i Forhold til det hele Antal af kvindelige individer i Gruppe 1, medens de deri mod i Aldersklasserne 20— 25, 25— 35 og 35 — 45 Aar udgjorde respektivt 59 pCt., 25 pCt. og 7 pCt. deraf1). Den her paapegede Sandsynlighed kan — hvad der dog ikke særlig vedkommer os her — ogsaa erindres som mulig medvirkende Aarsag til, at Dødeligheden hos Kvinde- kjønnet findes i de yngre Aldersklasser større i Landdi strikterne end i Provinsbyerne ja selv end i Hovedstaden, medens det forholder sig omvendt hos Mandkjønnet2). Vi gaa nu over til at undersøge, om Scalaen, efter hvilken Dødeligheden stiger med Alderen, er ens i de forskjellige Velstandsgrupper. Sammenholdes Differencen mellem Kvotienterne med Summen af Middelfejlene, viser det sig først, at i Gruppe I er Stigningen tydelig gjennem alle Aldersklasser hos Kviudekjønnet, derimod er hos Mand kjønnet Forskjellen mellem de to yngste Aldersklasser ‘) Dette Forbehold ved Sammenligningen af de yngre Aldersklassers Dødelighed i forskjellige Samfundslag maa selvfølgelig ogsaa tages, naar vi senere komme til at beskjæftige os med Dødsaarsagerne. s) Jfr. Dødelighedstavlerne i Statistisk Tabelværk.
Made with FlippingBook