DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885
10
veligere Kost1)- Dernæst kan anføres Beskæftigelsens Art; det er vel navnlig Manden, det her gaar ud over, ligesom jo overhovedet Aarsagen til, at der idetmindste paa et vist Tids punkt af Livet indtræder i alle Samfundslag en langt større Dødelighed hos Mand end hos Kvinde, for en stor Del tør antages at være Beskjæftigelsen i Forbindelse med den legemlig og aandelig opslidende Indvirkning, som Forsør gerens Kamp for Tilværelsen eller for at naa det højst mulige Maal udøver paa ham. Endelig maa vi ikke glemme det mere eller mindre selvforskyldte Moment: Dranker dødsfald og Selvmord; som det nemlig viste sig for Kjø- benhavn, saaledes vil det ogsaa i det følgende vise sig ved Provinsbyerne, at disse to Dødsaarsager spille en ikke saa lidt større Rolle i Arbejderklassen end udenfor denne, og navnlig gjælder dette da for Mandkjønnets Vedkommende. Forholdet mellem Dødeligheden hos Mand og Kvinde stiller sig i de forskjellige Samfundslag paa følgende Maade. Sammenholdes Differencen mellem Kvotienterne med Sum men af Middelfejlene, fremtræder der i Gr u p p e 1 ingen tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos de to Ivjøn i næst yngste Aldersklasse, derimod før det 25de Aar og efter det 35te Aar viser den sig at være udtalt størst hos Manden; sit Maximum naar Forskjellen i Aldersklasserne 45 — -55 og 55— 65 Aar, i hvilke der dør mellem V 2 og I Gang flere Mænd end Kvinder, derefter mindskes den, ja i ældste Aldersklasse bliver det igjen tvivlsomt, om der er nogen saadan tilstede. I Gr upp e II er der i de tre yngste Aldersklasser enten ingen tydelig Forskjel tilstede eller Dødeligheden er størst hos Kvindekjønnet (Aldersklassen b Det sidste slutter jeg fra min Undersøgelse af Arbejderforholdene i en m indre Ivjøbstad jfr. «Didrag til Belysning af Kjøbstadarbej- deres Vilkaar». Kjøbenhavn 1880.
Made with FlippingBook