DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885

1 2 4

strigren, snarere er mindre end større end hines, thi selv om det tilfældige Arbejde til sine Tider og ved visse Ar­ bejdsformer skaffer højere Dagløn end det faste, er det jo til Gjengjæld et usikkert Erhverv med arbejdsløse Perioder af undertiden ikke ringe Længd e1). Men er det saaledes sandsynligt, at Daglejerne, hvormed vi her have at gjøre, leve under daarligere økonomiske Vilkaar end dem, hvor­ under Medhjælpere ved Haandværk og Industri leve, gjælder dette selvfølgelig i endnu højere Grad overfor Medhjælpere og Hovedpersoner i Forening. Allerede dette Moment turde have sin Del i Resultatet. Om det er det usikre ved Erhvervet i Forbindelse med den tvungne Fritid, som Arbejdsløsheden periodisk med­ fører, der frister til et uregelmæssigt Liv, skal jeg ikke kunne afgjøre, men at saadanne Fristelser maa være til­ stede, synes at fremgaa deraf, at baade Drankerdødsfald og Selvmord vare hyppigere end beregnet. Hos Daglejere fra det 20de til det 65de Aar forekom der saaledes i Pro­ vinsbyerne 164 Drankerdødsfald, medens der kun skulde have været 76, naar vi benytte Medhjælpere og Hoved­ personer ved Haandværk og Industri som Maalestok, 105 med Medhjælpere alene som Maalestok, og 138 med den mandlige Del af Gruppe I som Maalestok. Af Selvmord forekom der 97, medens der efter den første Maalestok kun skulde have været 58, efter den anden 80, og efter den tredie 94. Trække vi Overskudet af disse to Døds- aarsager fra Totaldødeligheden, udslettes nøjagtig del Halve af Differencen mellem Erfaring og Beregning, hvor Med- 9 Min tidligere citerede Undersøgelse af Arbejderforholdene i en mindre Provinsby — «Et Hidrag tii Belysning af Kjøbstadarbej- dernes Vilkaar» — viste, at de løse Arbejdsmænd vare daailigere stillede i økonom isk Henseende end de faste.