DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

96 endog m indre end hos gifte K v in d e r1), m e d e n s den i de ældre A ld ersk lasser næ sten altid er udtalt stø rre h o s hine end ho s d isse. O g sa a for M an d k jø n n ets V ed k omm en d e viser den sven sk e B efo lk n in g sstatistik — lig esom enkelte and re L and es dog ikke a l l e 2) — en lign end e m en m indre Modsæ tn ing m ellem y ngre og ældre A ld ersk lasser i H e n ­ s een d e til Død elig h ed en h o s ugifte og g ifte ; sin P a rt heri h a r vel det m and lige T y end e. At kunne k o n sta tere Død elig h ed en h o s S y e r s k e r vilde "havt ikke rin g e I n te r e s s e , da man kun veed m e g e t lidt h e r o m , m en det derpaa anvendte A rbejd e viste sig d e sto - værre at være spildt. F o ru d en de eg en lig e Sy p ig er var der n em lig paa F o lk etæ llin g slistern e op ført som «ernæ ren d e sig ved Haandarbejd e» en hel Del ældre og y ngre Kvinder, for hvilke Haand arbejd et for en sto r D el kun kan have været et B ierh v erv , og som d erfor i Tilfælde af Dødsfald ikke ere anførte paa A ttesterne som S y e rsk e r. Kun s a a - led es kan je g forstaa, h v orled es der ved d enn e Næ rin g svej kunde frem k omm e en saa urim elig lille D ød elig h ed , at je g m aatte be trag te R e su lta te t som k a ssa b elt. I T ab elvæ rk et kunde je g in g en Hjælp finde, selv om j e g vilde se b o rt fra, at der ved hvert enkelt E rhverv kun opgives det sam lede Antal Individer uden Hensyn til A ld ersinddelingen , thi det h e r anførte T a l viste mi g , at B u rea u et h e ller ikke havde holdt sig til de eg enlig e Sy p ig er ved F o lk etæ llin g en , altsaa var g aaet samm e V ej som je g . N aar j e g k omm e r til at b e sk jæ ftig e m ig med P ro v in sb y ern e, skal j e g dog m ed den ') Tidligere har man udelukkende søgt Forklaringen heraf i den med Fødslernes Periode følgende Fare for den gifte Kvinde. 3) Angaaende Civilstandens Indflydelse paa Dødeligheden jfr. Wester- gaard 1. c. Pag. 79 og følgd.