DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

1 et tidligere Arbejde1) har jeg for Danmarks Vedkom­ mende forsøgt at udfinde, hvilken Indvirkning Forskjellen i økonomiske Vilkaar udøver paa Dødeligheden hos Børn fra 0—5 Aar, idet jeg henviste til, at naar der i et Samfundslag fremtraadte et betydeligt Plus i Børnedødelig- heden, vilde der højst sandsynlig ogsaa vise sig at være et Plus i Dødeligheden hos voxne. Samtidig gjorde jeg imidlertid opmærksom paa, at man maatte vogte sig for at drage for vide Slutninger fra hin til denne, og navnlig at man selvfølgelig ikke kunde overføre det Forhold, der fandtes mellem Dødelighedskvotienterne hos Børn af to Samfundslag, paa Dødeligheden ved hver af de ældre Aldersklasser. Det var dengang ikke min Hensigt at lade den opstillede Hypothese gjennemgaa Statistikens Ildprøve men, som det saa ofte gaar, det første Skridt lokker og drager til at gjøre det næste. Vel var jeg mig bevidst, at Udstrækningen af en saadan Undersøgelse til den voxne Alder vilde kræve et meget betydeligt og trættende For­ arbejde ved Indsamlingen af Materialet, naar Undersøgelsen da skulde anstilles paa en rationel Maade, men til Gjengjæld kunde man saa ogsaa vente at bringe et eller andet nyt frem for Dagens Lys. Her hjemme er der nemlig kun arbejdet lidt i denne Retning. Naar man har a) Børnedødeligheden i forskjellige Samfundslag i Danmark. Kjøben- havn 1883.

Made with