DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

50 altid let at afgjøre, hvor Hovedvægten rettest bør lægges, naar Dødsattesten som Diagnose havde Hjertesygdom i For­ bindelse med Sygdom i et andet vigtigt Organ, hvad der ikke sjeldent hændte. Jeg stoler derfor mindst paa Stør­ relsen af de her fundne Dødelighedskvotienter, hvilket dog ikke udelukker, at Resultatet kan have sin Betydning i Henseende til Forholdet mellem de forskjellige Aldersklasser, Kjøn og Velstandsgrupper. Den kjøbenhavnske Befolkning som Helhed viste føl­ gende : T a b e l XVIII. Af 1000 levende Dødsf. ved Sygd. i i hver Aldersklasse Blodomløbsorg. udg. døde aarlig. ipCt.afsam tlg. Dødsf. Md. Kv. Md. Kv. pCt. pCt. 2 0 — 25 A a r ........................ 0,2 0,2 2,8 3,0 2 5 - 3 5 — ........................ 0,3 0,3 3,5 4,0 35— 45 — ........................ 0,7 0,7 4,7 6,4 45— 55 — ........................ 1,5 Ri 6,0 7,3 5 5 - 6 5 — ........................ 3,3 2,2 7,3 8,7 6 5 — 75 — ........................ 5,3 5,6 6,8 10,1 75 Aar og derover . . . 7,6 9,0 ' 4,5 6,4 Sammenholdt med Middelfejlene er der hos Mandkjønnet ingen tydelig Forskjel mellem de to yngste Aldersklasser, derimod stiger Dødeligheden fra det 35te Aar indtil næst ældste Aldersklasse, men mellem denne og ældste bliver det atter tvivlsomt, om der er nogen Forskjel tilstede. Hos Kvindekjønnet er Dødeligheden heller ikke tydelig forskjellig i de to yngste Aldersklasser, men fra det 35te Aar stiger den uafbrudt gjennem alle de følgende Aldersklasser. Den