DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

Sammenholdt med Middelfejlene er derhos Mandkjønnet ingen tydelig Forskjel mellem Grupperne i Aldersklassen 20—35 Aar, i alle de øvrige derimod en skarpt udpræget; vi finde saaledes, at der i Gruppe I fra det 35te til det 55de Aar dør 2 Gange flere end i Gruppe II og III til­ sammen, fra det 55de til det 75de Aar 1 Gang flere. Hos Kvindekjønnet er der heller ikke i yngste Aldersklasse nogen tydelig Forskjel mellem Grupperne, hvorimod Gruppe I i alle de øvrige har en udtalt Overvægt i Dødelighed, der gjennemgaaende ikke er synderlig mindre end den, vi traf hos Mandkjønnet. Arbejderklassen er altsaa, naar undtages de yngre Aar, langt mere udsat for Dødsaarsager af denne Art end de øvrige Samfundslag, men mærkelig nok gjælder det i næsten lige saa høj Grad de kvindelige som de mand­ lige Individer. Dette peger hen paa, at Aarsagen ikke saa meget ligger i Beskjæftigelsen f. Ex. Arbejde i fri Luft1) som i Hjemmets Forhold — indskrænkede, utætte, maaske fugtige Boliger, der snart ere for varme snart for kolde. Hos begge Kjøn levere disse Dødsaarsager et større Kontingent til Totaldødeligheden i Gruppe I end i Gruppe II og III tilsammen gjennem næsten alle Aldersklasser. Skille vi Gruppe II ud fra Gruppe Illj faa vi: !) Største Delen af Haandværks- og Fabrikarbejderne have jo ogsaa deres Beskjæftigelse under Tag. For øvrig er det hidtil et uløst S p ørgsm aal, om dette Moment har nogen Betydning for Dødelig­ heden ved Sygdomm e i Luftvejene eller for Dødeligheden i det Hele. Vel tyde Erfaringer fra store engelske Byer paa, at Arbejde i fri Luft skulde medføre baade større Sygelighed og Dødelighed end Arbejde under Tag, men i Landdistrikterne fandt atter det omvendte Sted (jfr. Westergaard 1. c. Pag. 2 96— 301). Resultatet af de i England anstillede Undersøgelser er altsaa i det væsenlige negativt, hvad der forsaavidt er naturligt nok, som man ikke havde sørget for at eliminere forskjellige andre Momenter, der maatte indvirke forstyrrende.