DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I
36 pelas og desuden for Kvindekjønnets Vedkommende Barsel feber. Ved at addere de enkelte Kvotienter faar man: Af 1000 levende i hver Aldersklasse døde i Preussen (1877): 20-25 A. 25-30. 30-40. 40-50. 50-60. 60-70. 70-80. over 80 A. Md. . . . 0,7 0,7 0,7 0,9 1,2 1,4 0,9 0,8 Kv. . . . 0,6 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 0,9 0,6. Tages i Betragtning de manglende Sygdomsled samt endvidere, at mine Kvotienter referere sig til en Bybefolk ning, disse til et Lands hele Befolkning, forekommer Over ensstemmelsen mig større, end man kunde vente. Be vægelsen gjennem Aldersklasserne er hos Mandkjønnet omtrent den samme begge Steder, kun at i Preussen Dødeligheden aftager efter det 70de Aar. Kan dette maaske skyldes, at Erysipelas her ikke er medtaget? Hos Kvinde- kjønnet viser sig i Preussen paa en slaaende Maade Be tydningen af, at Barselfeber er udelukket, idet Dødeligheden hos delte Kjøn nu frembyder ganske det samme Forhold mellem Aldersklasserne som bos Mandkjønnet, og ikke i nogen Aldersklasse er større end hos Mandkjønnet. For Kjøbenhavns Vedkommende har M. Rubin1) be regnet den relative Dødelighed ved hver af de Sygdoms former, jeg har henført under denne Klasse. Undersøgelsen er baseret paa Folketællingen i 1880 og de i Toaaret 1879—80 døde. Af de absolute Tal baade for døde og levende, som Rubin samtidig opgiver, har jeg beregnet Kvotienten for epidemiske Sygdomme i det Hele, idet jeg benyttede de samme Aldersklasser som han:
*) De epidemiske Sygdomm e som Dødsaarsager. Hospitals-Tidende. 2den Række IX Nr. 5— 7.
Made with FlippingBook