DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

23 ligheden af omtrent 100 pCt. gjennem næsten alle Alders­ klasser, saaledes fremtræder der mellem Gader med laveste og højeste Skatteindtægt i Byen Brunsvig en lignende Forskjel i Aldersklasserne 15—30 og 50—70 Aar, derimod synes der her ikke at vise sig nogen Forskjel i Alders­ klasserne 30—50 Aar. For Fuldstændigheds Skyld skal jeg anføre, at Olden- dorff1) ingen anden Oplysning giver om de sociale og økonomiske Forholds Indvirkning paa Dødeligheden end en Henvisning til nogle forældede Undersøgelser af Benoi- ston de Chateauneuf, Villermé, Ducpetiaux og Casper, der alle ere baserede paa Dødsfald alene. Dødsaarsagernes relative Hyppighed. Allerede tidligere er anført Grunden til at vi undersøge Hyppigheden af disse ikke alene ved de her opstillede Yelstandsgrupper men ogsaa hos Befolkningen som Helhed. Endvidere er det berørt, at ikke faa Dødsattester maatte udskydes paa Grund af formodet eller symptomatisk Diag­ nose, hvorfor de for de forskjellige Dødsaarsager fundne Kvotienter kun kunne opfattes som Minima. Derimod vil . denne Omstændighed næppe indvirke synderlig forstyrrende paa Resultatet, hvor Talen er om det indbyrdes Forhold mellem Kvotienterne hos de forskjellige Samfundslag, Kjøn og Aldersklasser. Man vil let indse, at det ikke lod sig gjøre for hver enkelt Sygdomsform at bestemme, hvor hyppig den optraadte som Dødsaarsag, thi man vilde

*) Real-Encyclopådie der gesamm ten Heilkunde. Artiklen: «Lebens- dauer».