DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

21 de ældste Aldersklasser at foregaa i et raskere Tempo ved de to sidst nævnte end ved den først nævnte Gruppe. Vi finde her bekræftet, hvad der tidligere er paavist ad anden Vej, nemlig at Dødelighedsforholdene i mellemste og højere Samfundslag stemme temmelig nøje overens, medens der er en betydelig Forskjel mellem disse og lavere Samfundslag. Om nu denne større Dødelighed i lavere Samfundslag skulde afhænge ikke alene af en Forskjel i Beskjæftigelse og økonomiske Vilkaar men ogsaa af en Forskjel i Civil­ stand, er mit Materiale ikke istand til at oplyse noget om. Det er imidlertid næppe sandsynligt, at det sidst nævnte Moment her spiller nogen Rolle, hvad let vil ses, naar man erindrer Civilstandens Indflydelse paa Dødeligheden. Det er jo nemlig Reglen, at Dødeligheden hos ugifte Mænd er større end hos gifte gjennem alle Aldersklasser fra det 20de Aar af — navnlig dog udtalt i de ældre; hos ugifte Kvinder mindre i de yngre Aldersklasser end hos gifte men større i de ældre. Holde vi os nu til Mand- kjønnet alene, skulde altsaa, hvis dette Moment liavde havt nogen Betydning, Ægteskaber være sjeldnere i lavere Samfundslag end i de øvrige, men det modsatte antages rigtignok anmindelig for at være Tilfælde. Resultaterne, hvortil vi her ere komne med Hensyn til Dødeligheden hos voxne af forskjellige Samfundslag, lade sig destoværre kun i ringe Grad kontrolere ved Erfa­ ringer fra andre Lande. Som omtalt, existerer der nemlig kun meget faa fyldestgjørende Undersøgelser af dette Spørgs- maal. Bortset fra Oplysninger om Dødeligheden i enkelte Samfundsklasser (Præster, Læger o. s. v.) samt fra Livs­ forsikringsselskabernes Erfaringer — hvilke sidste jo kun vedrøre Individer af mellemste og højere Samfundslag og desuden have den væsenlige Mangel, at Selskaberne hoved