DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

19 Som vi ovenfor saa, fremgaar nu af min Statistik, at der endvidere gjør sig en Forskjel gjældende efter social Stil­ ling. Det hos den kjøbenhavnske Befolkning som Helhed fundne Forhold mellem Dødeligheden hos Kjønnene i de enkelte Aldersklasser fremtræder ikke uforandret hos de forskjellige Samfundslag. Vel er det fælles for alle tre Grupper, at Mandkjønnets Overvægt i Dødelighed har sit Maximum i Alderen 45 —65 Aar, og at Forholdet her er omtrent som 2 :1 — i Gruppe 111 naaedes Maximum dog først i Aldersklassen 55—65 Aar; endvidere fælles, at Over­ vægten bliver mindre fra det 65de Aar samt at Forskjellen endog bliver utydelig i Aldersklassen 75 Aar og derover — herfra syntes dog Gruppe II at danne en Undtagelsex). Men i de yngre Aar er der langt mindre Overensstemmelse til­ stede. Medens vi nemlig i Gruppe 111 ikke fandt nogen tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos Kjønnene i de tre første Aldersklasser, var dette i Gruppe II kun Tilfælde med de to første og i Gruppe I endog kun med den første Aldersklasse. I lavere Samfundslag er det altsaa kun i nogle faa Aar, at de Krav, som Fødsel og Barnepleje stille til Konstitutionen, kunne bringe Dødeligheden hos Kvinde- kjønnet til omtrent at balancere med den hos Mandkjøn- net; i højere Samfundslag er dette derimod Tilfælde gjen- >) Det er imidlertid muligt, at denne Undtagelse beror paa en Skuf­ felse, begrundet paa den gjentagne Gange omtalte Vanskelighed ved at gruppere ældre Kvinder. Skulde senere Undersøgelser bekræfte, at den virkelig finder Sted, kunde det maaske tydes saa- ledes, at i m ellem ste Samfundslag maa Manden som Regel ved­ blive at arbejde lige til det sidste, m edens han i lavere Samfundslag hyppig finder Ro og Hvile i Fattiganstalter eller milde Stiftelser, naar Alderen har svækket Arbejdsdygtigheden, og i højere S am ­ fundslag ligeledes jevnlig kan opnaa det samm e ved Hjælp af Formue eller Pension.