DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I
19 Som vi ovenfor saa, fremgaar nu af min Statistik, at der endvidere gjør sig en Forskjel gjældende efter social Stil ling. Det hos den kjøbenhavnske Befolkning som Helhed fundne Forhold mellem Dødeligheden hos Kjønnene i de enkelte Aldersklasser fremtræder ikke uforandret hos de forskjellige Samfundslag. Vel er det fælles for alle tre Grupper, at Mandkjønnets Overvægt i Dødelighed har sit Maximum i Alderen 45 —65 Aar, og at Forholdet her er omtrent som 2 :1 — i Gruppe 111 naaedes Maximum dog først i Aldersklassen 55—65 Aar; endvidere fælles, at Over vægten bliver mindre fra det 65de Aar samt at Forskjellen endog bliver utydelig i Aldersklassen 75 Aar og derover — herfra syntes dog Gruppe II at danne en Undtagelsex). Men i de yngre Aar er der langt mindre Overensstemmelse til stede. Medens vi nemlig i Gruppe 111 ikke fandt nogen tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos Kjønnene i de tre første Aldersklasser, var dette i Gruppe II kun Tilfælde med de to første og i Gruppe I endog kun med den første Aldersklasse. I lavere Samfundslag er det altsaa kun i nogle faa Aar, at de Krav, som Fødsel og Barnepleje stille til Konstitutionen, kunne bringe Dødeligheden hos Kvinde- kjønnet til omtrent at balancere med den hos Mandkjøn- net; i højere Samfundslag er dette derimod Tilfælde gjen- >) Det er imidlertid muligt, at denne Undtagelse beror paa en Skuf felse, begrundet paa den gjentagne Gange omtalte Vanskelighed ved at gruppere ældre Kvinder. Skulde senere Undersøgelser bekræfte, at den virkelig finder Sted, kunde det maaske tydes saa- ledes, at i m ellem ste Samfundslag maa Manden som Regel ved blive at arbejde lige til det sidste, m edens han i lavere Samfundslag hyppig finder Ro og Hvile i Fattiganstalter eller milde Stiftelser, naar Alderen har svækket Arbejdsdygtigheden, og i højere S am fundslag ligeledes jevnlig kan opnaa det samm e ved Hjælp af Formue eller Pension.
Made with FlippingBook