DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

9 nere; Studerende; Kapitalister; Grosserere; Urtekræmmere; Boghandlere; Vinhandlere; Restauratører; Gjæstgivere og Hotelejere; Skibsførere; Lotterikollektører samt de, der kunne antages o. s. v. Der er en Omstændighed, der har været til ikke ringe Hindring ved Gjennemførselen af denne Gruppering, den nemlig, at Folketællingslisterne for mange enlige ugifte Kvinders og Enkers Vedkommende ikke gav nogen direkte Oplysning, hvoraf man kunde slutte, til hvilket Samfundslag de vare at henføre. Her maatte man lade sig nøje med de Vink, som afgaves af Boligen — Forhus eller Baghus, Sal eller Kvist — , og af Tyendeforholdet — om saadant fandtes eller ikke. Ogsaa ved Dødsattesterne , omend langt sjeldnere, traadte denne Vanskelighed i Vejen. Følgen heraf er, at medens Dødelighedskvotienterne i de forskjellige Grupper ere nogenlunde paalidelige for IVlandkjønnets og de yngre Aldersklasser af Kvindekjønnets Vedkommende, er dette ikke i samme Grad Tilfælde med de ældre Aldersklasser af dette Kjøn. Dog antager jeg det, ikke for sandsynligt, at den herved fremkomne Fejl virker synderlig forstyrrende, undtagen hvor der er Tale om en Sammen­ ligning mellem de paagjældende Dødelighedskvotienter i Gruppe II og III. En anden Vanskelighed viste sig for Haandværkernes Vedkommende, idet endel Individer paa Folketællingslisterne vare opførte som Skræder, Skomager o. s. v. uden nærmere Angivelse af, om de vare Mestre eller ikke. Blandt andet skjuler der sig vel herunder endel Haandværkere, for hvem det er gaaet tilbage, og som nu ikke længere arbejde for egen Regning men for andre større Mestre eller Etablissementer. I det Hele kan man vistnok gaa ud fra, at Forfængeligheden vilde have bragt Vedkommende til at tilføje det lille Ord «Mester»,