DanskHaandværkerStat-II

46 Formand. København havde derimod ingen Mesterforening, og da Provinsfor­ eningen i 1897 sluttede en Overenskomst med Forbundet, blev denne Overens­ komst tiltraadt af 34 københavnske Firmaer, der hver for sig gav sin Underskrift. Overenskomsten omfattede saavel Minimalløn, Arbejdstid, Overarbejdsbe- stemmelser og Lærlingebestemmelser. Navnlig det sidste er bemærkelsesvær­ digt, thi i disse sidste indeholdtes Bestemmelser om en Lærlingebegrænsning, som ellers til alt Ileld er sjælden indenfor det københavnske Haandværk. Over­ enskomsten havde kun Gyldighed et Aar, og Forbundet rejste straks yderligere Krav. Dette maatte uden Tvivl sætte Fart i de københavnske Mestres Organi- sationslyst, og paa Initiativ af Litograferne Chr. J. Cato, L. Andersen og Chr. Petersen mødtes d. 9. Februar 1899 en Del Stentrykkeriejere i Buriis Lo­ kaler paa Nørrevold. Her foresloges Dannelsen af en Forening af Principaler i Stentrykfaget. Der nedsattes et Udvalg til at udarbejde Love og den 23. Marts s. A. forelagdes et Lovudkast for en Generalforsamling paa 24 Deltagere. Den nye Forening hed: »Litografisk Principalforening i København« og Chr. J. Cato blev valgt til Formand, og Bestyrelsesmedlemmer blev Chr. Petersen, J. P. Løye og Ferd. Hansen. Foreningen fik straks som Opgave at forhandle med Forbundet og førte For­ handlingerne saa godt, at den bestaaende Overenskomst forlængedes til 1. Juli 1900, og Svendenes Krav afvistes. En anden Opgave var at søge Samarbejde med Provinsens Principalforening og ogsaa disse Bestræbelser lykkedes; efter nogle afholdte Generalforsamlinger i begge Organisationer afholdtes et Fælles­ møde i Odense d. 18. Marts 1900. Her sammensluttedes de 2 Foreninger under Navnet: »Dansk Litografisk Principalforening«. Cato vedblev at være Formand, men Bestyrelsen supleredes med Adolph Holst, F. Schur og Christoffer Møller. Vi skal citere § 1 i Foreningens Love: Foreningens Formaal er at fremme Sammenhold og Samarbejde mellem Medlemmerne for derved at hæve Faget, modarbejde Smudskonkurrence og iøvrigt at virke for Standens Interesser, navnlig ved at støtte hverandre i Be­ stræbelserne for et indbyrdes kollegialt Forhold blandt Medlemmerne, samt ved at virke hen til, at et godt Forhold vedblivende kan finde Sted mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Dette Formaal søges opnaaet ved a) at samle alle Arbejdsgivere inden for Faget, b) at virke hen til at Stridigheder med Arbejderne søges bilagte ved Voldgift (uden Arbejdsstandsning), c) Oprettelsen af en Fond til at støtte hverandre under Arbejdsstandsning, foraarsaget ved Konflikter og kollegialt yde hinanden Bistand under saa- danne. Det er morsomt at se, hvor forskelligt disse »Laugsbestemmelser« er fra de øvrige Haandværksfag, men Litograflauget er et Barn af Tiden, og det en mo­ derne Tid, her er ingen Duft af Enevældens kgl. Restriktioner. Kort og klart taler Lovene deres forstandige og klare Nutidstale. Litograllauget kan da ogsaa som Organisation betragtet rose sig af at være en velsammentømret og stærk Sammenslutning, hvis Arbejde i høj Grad paaskønnes af Medlemmerne, et vaagent og vagtsomt Værn for Fagets Udøvere.