DanskHaandværkerStat-II

492

i dets sørgelige Tilstand ved Indgreb af Tømrere, Marchandisere og Fuskere i dets Rettigheder, samt dets Indretningers Forfald.« Det var Snedkermester Johannes Lassenius Kramp, som var Forfatteren af denne Pjece, og han havde jo, som hans Livsløb og Arbejdsindsats viste, baade Evne og Vilje til at arbejde for ikke alene Snedkernes men for hele Haandværkets Sag. Det var jo ogsaa ham, som var Forslagsstiller til Oprettelse af »Foreningen af Snedkere til Kund­ skabers Fremme i Professionens Theori«, som dannedes den 18. September 1837, og denne Forening kom ogsaa til at betyde en hel Del for Faget. Det var nemlig den, der senere tog Initiativet til alle Nydannelser indenfor Faget. Iøv­ rigt ændredes dens Navn til »Tegneforeningen«. Kramp oprettede tillige i 1838 et Møbelmagasin under Navn af »Snedkernes Etablissement for solide og mo­ derne Arbejder«. Kramp var i det hele taget Sjælen i mange nyttige Reformer, som i denne Periode gennemførtes indenfor Lauget. Saaledes blev Mester- og Svendestykkerne reformerede, og Kampen toges effektivt op mod Marskandi­ sernes Konkurrence. Denne Periode i Laugets Liv var iøvrigt en udtalt Op­ gangsperiode, hvor meget nyt og nyttigt blomstrede op. Paa denne Tid dan­ nes der ogsaa Specialforretninger, og Stolemagerne begynder at hævde sig som særligt Erhvervsspeciale. Man nærmede sig iøvrigt nu med stærke Skridt den Tid, da Kampen for og imod Næringsfriheden skulde sætte ind, en Kamp, der i lige Grad optog Sin­ dene indenfor alle de forskellige Haandværkersammenslutninger. Forløbet af denne Strid er saa kendt og saa almengyldigt for alle Fag, at der ikke er nogen særlig Grund til at vise dens Virkninger særlig paa Snedkernes Omraade. Det var jo ogsaa den nydannede Haandværkerforening, som paa Fagenes Vegne tog Kampen op, og herindenfor samledes Kamptropperne, og Snedkerlaugets Mænd stod indenfor Haandværkerforeningen i aller første Række. Efter Næringslovens Vedtagelse maatte Lauget naturnødvendigt have nye Love. Saadanne blev da ogsaa gældende fra 1. Januar 1862, og heri havde de nye og helt ændrede Forhold naturligvis afsat deres tydelige Spor. — Efter­ haanden, som Tiden gik og den første Harme havde sat sig, tog Snedkerne atter fat med godt Humør. I 1865 arrangeredes saaledes en stor og righoldig Udstilling af Møbler i Kasino, og i 1872 oprettedes paa Forslag af Snedker Julius Laud og Drejer D. G. Heiman en Laane- og Legatfond, som endnu er i Virksomhed. I Aaret 1860 fremkom forskellige Forslag om at købe Grund til Opførelse af en Stiftelse for Laugets gamle Medlemmer og disses Enker. Dette blev dog ikke til noget, da man besluttede sig til i Stedet for at udvide Sidebyg­ ningerne i Laugshuset i Grønnegade til dette Brug. Som Aarene gik, førtes man mere og mere urolige Tider i Møde. Arbejder­ standens socialistisk orienterede faglige Bevægelse førte til utallige faglige Stri­ digheder og Kampe, med Strejker og Lockouter. Men ogsaa hele denne Be­ vægelse er et Omraade, som spændte over det samlede Haandværk, og den Udvikling, der foregik for Snedkerfagets Vedkommende, var i det væsentlige ogsaa gældende for de andre Fag. Der kom dog ogsaa en Tid nu, hvor Snedkeren atter kom til Ære og Vær­ dighed. De store Udstillinger, hvori han med sine Arbejder deltog, bl. a. Ud­ stillingen i 1888, gjorde jo, at Arbejdsopgaverne voksede. I 1880 dannedes der indenfor Bygningssnedkerfaget en særlig Forening: »De forenede Bygnings­