DanskHaandværkerStat-II

487 lo å tre Slags Haandværkere retirere sig udi et Hus paa Lofter og Kammerser og sidde der i Armod tilsammen. Det gaar nu saaledes til, at naar en Svend har tjent sine Svendeaar ud, søger han straks at komme ind i Lauget, gifter sig, enten han har Evne til at føde en Kone eller ikke, fortærer i faa Aar, hvis han faar noget ved Giftermaal, og maa saa arbejde som Svend hos andre Mestre, og Børnene maa ud at tjene, førend de kan læse; naar Manden dør, maa Konen gribe til Tiggerstaven, medens en Mester i forrige Tider kunde efterlade et

Snedkerlaugets Lade fra 1652.

frit Hus og Evner til at fortsætte Haandværket, til hun ved Giftermaal med en dygtig og erfaren Svend, som længe havde maattet tjene og selv havde er­ hvervet sig noget, kunde blive forsynet. Kom nogen da til agten, hjalp de an­ dre Lavsbrødre ham til rette.« Dette var jo sørgelige Forhold, som ikke kunde undgaa at sætte sig dybe Spor. Alt dette i Forbindelse med den foran nævnte Udvikling over mod Frimesterinstitutionen, bidrog til at svække Laugene i hele deres Struktur, og hertil kom saa yderligere den faglige Tilbagegang og Orga­ nisationslivets indre Opløsning. Konkurrencen fra Udlandet gik nu ogsaa Sned­ kerne haardt paa Klingen og Snedkeren herhjemme var i denne Henseende særlig ilde stedt, da han ikke formaaede at følge med i den Udvikling, som ude i det fremmede var i fuld Gang og som krævede, at Faget specialiseredes. Endvidere var de udenlandske Snedkere inde paa at holde store Lagre, hvor Kunderne kunde tage Arbejderne i Øjesyn, og denne Udvikling kneb det for Snedkerne herhjemme at følge med i. Af alle disse Aarsager var Snedkerne stærkt truede i deres Erhverv, og særlig slemt saa det efter Forholdens Art ud for Møbelsnedkeren, medens Bygningssnedkeren klarede sig nogenlunde.