DanskHaandværkerStat-II

379 Det kunde ikke undgaas, at Skræddermesterforeningen blev stillet overfor Spørgsmaalet: Svendenes Krav paa forøget Løn. Til at begynde med viste For­ eningen sig meget uforstaaende, men Symaskinens sejrrige Fremgang, Konfek- tionslagrene med færdigsyet indført Arbejde og Svendenes stadig fornyede Krav 0111 højere Løn, kort sagt, der var Problemer nok, der manede til fælles Op­ træden og Aftaler. I 1887 afsluttedes der da endelig mellem Mester- og Svende­ foreningen en fast Priskurant med en Klassifikation af de forskellige Værksteder.

Skræddermestrenes Stiftelse Viktoriagade Nr. 18.

I 1890 kom Svendenes Fordring 0111 Indførelse af tvungne Værksteder, en Fordring, som idelig gentoges og afvistes, ja endda i 1897 førte til en kortvarig Strejke. Selv om Mestrene vandt, var det dog en Pyrrhussejr, thi der var megen Strid mellem Mestrene indbyrdes, ikke alene 0111 dette Spørgsmaal, men 0111 mange andre, som Tiden lod dukke op, f. Eks. Kampen mod Stormaga­ sinerne. Foreningen var en ren og skær Arbejdsgiverforening, men paa Grund fif de forskellige Forhold, der gjorde sig gældende i København og Provinsen, havde Foreningen Vanskelighed ved at komme i Kontakt med de 2 Central­ foreninger, der var stiftet allerede i 1888, en for Jylland og en for Øerne. Forholdet til Svendene tvang Foreningen ind i Arbejdsgiverforeningen i 1899. Det var som om Deltagelsen i Storlockouten samme Aar svejsede Medlemmerne sammen, og Foreningen fandt det rigtigt at genoptage det gamle Navn Skrædder- lauget. Man afviste Svendenes Krav i 1900 og fik Fred i hele syv Aar. Saa gik Lauget ind paa en mindre Lønforhøjelse til Svendene og havde paany Fred i