DanskHaandværkerStat-II

S K R Æ D D E R L A U G E T S H I S T O R I E H AANDYÆRKERE har en vis Tilbøjelighed til at være stolte af deres Fags Alder, og det er en almindelig Anskuelse blandt Skræddere, at de er de ældste Haandværkere. De overgaas i den Henseende dog maaske af Murerne, der i deres Ritual for Laugsoptagelse har Spørgsmaalet: Hvem var den første Bygmester? Svaret skal lyde: Det var Gud, Herren. Saa blasfemiske er Skræd­ derne ikke, men de tager ikke i Betænkning at henvise til Adam og Eva, der efter Syndefaldet »heftede Figenblade sammen og gjorde sig Bælter«. Naa, et Spøg, et andet Alvor. Skrædderne er selvfølgelig af gammel Dato, men man maa dog erindre, at Skrædderiet i Tidernes Morgen selvfølgelig var Kvindegerning, og først da Menneskeheden flyttede sammen i Byer, dannede disse Rammen om en Haandværkerstand, der forsynede Byens Indbyggere med deres faglige Pro­ dukter. Paa Landet var det den omrejsende Haandværker, der tilbød sin Tjene­ ste. Skræddernes Værktøj var let transportabelt, en Saks, en Naal, et Maale- baand og maaske et Pressejern, det var alt, Klædet og Traaden leverede Kun­ den. Men alt eftersom Menneskenes Forstaaelse af det gamle Ordsprog »Klæ­ der skaber Folk«, og dette Ordsprog er velsagtens ligesaa gammelt som Skræd­ derkunsten, voksede, skabtes Eksistensberettigelsen for det Haandværk, hvis Frembringelser var uundværlige som Beskyttelse mod Vind og Vejr, og som formaaede at skabe en pjaltet Stodder om til en Konge. Ja, havde den menne­ skelige Forfængelighed været et ukendt Begreb, havde til enhver Tid Halvdelen af Skræddere været tvungen til at søge anden Levevej. Man har i de sidste Aar udgravet nogle frosne Nordbograve paa Grønland, og Ligene, der stam­ mede fra det 13. Aarhundrede, laa begravet i Dragter nøjagtig som dem, Dante og Petrarca ses bære paa Datidens Malerier. Selv dengang respekterede man Modens Love, endda i en saadan Udørk. Disse morsomme Dragter, hvis Hætter endte i en lang Hale nedad Ryggen, er de eneste velbevarede middelalderlige Dragter, der findes af saa gammelt Snit, men taler de ikke i Dag uigendriveligt om en Skrædderkunst, der til alle Tider fulgte Modens Lov og svang sit Her­ skerscepter over alle Lande, selv til det yderste Hav. Jo vist er Skrædderkunsten gammel, og uden Tvivl har Skrædderne i Køben­ havn haft deres eget Gilde og Skraa i det 13. Aarhundrede; de ældste Laugs- bestemmelser for Skrædderne i København, som man kender, er dog fra 1415, stadfæstet at Biskop Peder i Roskilde. Disse Bestemmelser er nok saa meget Regler for Sammenholdet mellem Laugsbrødrene, og de faglige Paragraffer er kun faa. Mesterstykket bestod i »at skære et Par Klæder og giøre det færdigt

Made with