DanskHaandværkerStat-II

284 toges i 1882, rummede 41 2 Værelsers og 6 3 Værelsers Lejligheder. Allerede den Gang havde Lauget modtaget mange Legater til Støtte for sin filantropiske Virksomhed, og denne Offervillighed har holdt sig helt op til vore Dage. I 1928 kunde Lauget notere Stiftelsens Formue til 300.000 Kr. Men vi har foregrebet Begivenhedernes Gang ved at fordybe os i Laugets filantropiske Arbejde. Vi maa se, hvorledes det gik Laugets Arbejde for faglige Interesser i det for Laugene saa skæbnesvangre Aar, da Næringsloven af 1857 traadte i Kraft. Laugets ledende Mænd havde deltaget i Haandværkerforenin- gens Kamp for Laugenes Bestaaen, men allerede i 1860 skiftede Lauget Signaler og synes at have akkviesceret med den Ordning, som ikke lod sig standse. Det gamle Laug skulde jo efter Loven ophøre, nu gjaldt det om paa Frivillighedens Grund at skabe et nyt Laug. En Komité, der var nedsat i Juli 1861 havde udar­ bejdet nogle Love, som den bad Magistraten om at lade Ministeriet stadfæste. Men da Lauget havde bibeholdt Bestemmelser om Mesterprøver og Svende­ prøver, blev de ikke stadfæstede. Men Skomagerne vilde paa dette Punkt ikke bøje sig, og det gik ud over Laugets Medlemsantal. Det dalede fra 779 i 1857 til 360 i 1882. Samtidig voldte Fagets Industrialisering Lauget Besværligheder. Den første Skotøjsfabrik oprettedes i 1874, den brugte ganske vist kun Symaskiner med Fodkraft, en Stanse til Udhugning af Underlæderet og en Gennemsynings- maskine, men den var i Stand til at producere Fodtøj langt billigere end Haand- skomagerne. Skotøjsindustrien fik i 1888 et mægtigt Fremstød ved Udstillingen, og i 1890 stiftedes Foreningen af Skotøjsfabrikanter, der til at begynde med talte 9 Medlemmer. Haandskomagerne (Lauget) saa selvfølgelig den Gang og ser den Dag i Dag ned paa det maskinsyede Fodtøj med dyb Foragt. Men selv i Lauget var der Vaklen i Geledderne. S. Johnsen, der i 1877 var Medbestyrer i Lauget, gik f. Eks. over til »Fjenden« og blev Medstifter af Fabrikantforeningen, idet han selv var bleven Chef for en betydelig Fabrik. Striden mellem Haandsko- mageri og Fabriksarbejdet var i de følgende Aar den røde Traad i Laugets indre Liv. I 22 Aar, fra 1884 til 1906 sad Anton Hansen som Oldermand, i de første 10 Aar var S. Johnsen hans Medbestyrer, men han var, som før nævnt, nok Sko­ magermester, men ogsaa Indehaver af en Skotøjsfabrik. En Fraktion indenfor Lauget holdt paa, at Lauget kun skulde være for Haandskomagere, men denne Kærlighed til Faget som Haandværk havde den gode Følge, at de danske Sko­ mageres Fagskole stiftedes i 1887. Dens Formand var fra 1887—88 E. Hartvig, fra 1888—1905 Oldermand Anton Hansen, fra 1905—1920 Viceoldermand Wal­ demar Lassen og fra 1920 til Dato Laugets nuværende Oldermand Paul Søren­ sen. Dens betydningsfulde Virksomhed for Faget kan ikke overvurderes. Ved sine dygtige Lærerkræfter og ved Forstaaelse af Tidens Krav paa Maskinernes Brug, uden at give Afkald paa Fordringerne til godt Haandskomageri har den været Faget til allerstørste Nytte. Den holdes i Gang ved Bidrag fra Statskassen, det Kejersenske Fond, Skotøjsfabrikantforeningen, de forskellige Centralfor­ eninger, Landsorganisationen, Fællesindkøbsforeningen og Skomagerlauget. »Dansk Skomagertidende«, der er Skomagerlaugets Blad, udkom 1. Gang 3. Juli 1878 med S. Sørensen som Redaktør og senere under P. Gnldbech, men i 1882 maatte det vige Pladsen for Nordisk Skomager Tidende. Ved en Generalforsam­ ling i Lauget i September 1891 vedtog man at lade Dansk Skomagertidende op- staa igen. Med Skomagermester Carl Hansen som Redaktør udgik Bladet den