DanskHaandværkerStat-II

tog højere Priser end rimeligt var i Overensstemmelse med Læderets Pris. Sko­ magerne blev kaldt op paa Byens Raadhus, og Borgmesteren befalede dem at sælge Sko og Støvler billigere. Resultatet blev, at Kongen ganske rolig satte den Pris, de maatte Lage, og den var betydelig lavere end den Skomagerne selv havde ansat. Et Par vælske Støvler, som vore Undersaatter af Adel plejer at bruge, 3 Daler, Skomageren vilde have 4 Daler, et Par Borgerstøvler 2 Daler, Sko­ magernes Pris 10 Mark, et Par vælske Sko 272Mark (31/., Mark) o. s. v., gennem- gaaende 20—25 pCt. under Skomagernes Pris. 280

F,t morsomt Billede af en tysk Skomagerfamilie i deres Værksted og Opholdsstuer. Billedet er fra Frederik den Stores Tid.

Men Kongen fik ikke Iield med sine Maksimalpriser. Skomagerne vedblev at sælge Fodtøj til den Pris, de fandt var nødvendig. Saa tillod Kongen alle uden­ bys og udenlandske Skomagere at sælge Støvler og Sko hver Onsdag og Lørdag paa Torvet paa Trods af Laugets Privilegier. Heller ikke det hjalp, og da Kon­ gen iøvrigt havde set sig gal paa ogsaa andre Haandværkere, saa udstedte lian en Forordning, der ophævede samtlige Laug. Alle Borgmestere hele Landet over skulde fratage Laugene deres Skraaer. »Enhver skal fremtidig uforment kuiine bruge sit Haandværk, naar han har aflagt sin Borgered og svarer borgerlig Tynge«. Men paany maa Skomagerne have vist sig ulydige mod Kongens Bud, og Kon­ gen maatte allerede i 1621 give efter for Haandværkernes Krav om lovfæstede Privilegier. Skomagerne fik nye Laugsartikler d. 22. Marts 1623. Kongen fast­ holdt ganske vist sit Paabud om, at der Onsdag og Lørdag skulde være Frihan­ del med Fodtøj, men ellers lignede de de gamle Bestemmelser, selv om ikke Mesterstillingen var saa godt beskyttet som tidligere.