DanskHaandværkerStat-II

2 6 7 N. Westphal, C. Jensen, Ole Petersen Sandgaard og C. Thomsen. De enedes om at vælge Lorentz Bendtsen til Oldermand og at dele Laugsudgifterne i lige Andele til hver, men hvor meget de i Fremtiden skulde betale til Lauget, »der­ om skal vi endog ved nærmere Sammenkomst ventilere.« Endelig enedes de om at anmelde fremtidige Antagelser eller Afskedigelser af Folkehold til Lauget. , I 1754 enedes man om at betale 3 Mark hver for sig til Laugets Fattigbøsse. I 1767 foreslog Oldermand Jakob Diderichsen, at Lauget anskaffede sig en Lade til Opbevaring af Laugsprotokollen og andre Lauget vedkommende Doku­ menter. Dette vedtoges, og Oldermanden paatog sig at lade en »giøre og for-

Gamle Laugssegl.

siune med forsvarligen Laas og Lukkelse, hvilken dog ey skulde koste meere end Sex Rigsdaler. Laugets Priskurant har næppe formaaet at gøre Laugets Medlemmer til holdne Folk. Ifølge Laugsprotokollen er der ofte bleven uddelt Understøttel­ ser til fattige Laugsbrødre. Der holdtes nøje Regnskab over Fattigbøssens Ind- tægter og Udgifter, men den fik aldrig Lov til at blive særlig velhavende. Den 17. Januar 1772 vedtoges: »At til en fattig Mester i Lauget skilde gives til sin Nødtørft 10 Rigsdaler.« Det var Christen Thomsen, der 31 Aar forinden var med til Laugets første Møde. Han ses jævnlig at være bleven understøttet indtil Lauget i 1787 maatte bekoste hans Regravelse med 20 Rigsdaler og »til Thomsens Vært for Kost før han døde 1 Rigsdaler.« I 1821 den 24. Juli afholdtes Laugsforsamling i Oldermand Lystrups Hus. I denne Forsamling træffer vi første Gang paa Navnet Weilbach, et Navn som i over 100 Aar har staaet som et ^ Laugets fineste Navne. Ved dette Møde be­ sluttede man at sætte Kontingentet til Fattigbøssen op til 1 Rigsdaler. Lauget var forøvrigt bleven noget mere velhavende, nu ejede det dog 25 Rigsdaler kon­ tant og 200 Rigsdaler i Obligationer. Syv Aar efter var Formuen steget til det dobbelte i Papirer, men da besluttede de gode Sejlmagere ogsaa at sælge hele Beholdningen. Laugets Ophævelse ved Næringsfrihedens Indførelse har næppe ramt Sejl­ magerne i samme Grad som de øvrige Laug, den falder saa nogenlunde sam­ tidig med Sejlskibstidens Nedgang.