DanskHaandværkerStat-II

S E J L M A G E R L A U G E T S H I S T O R I E H VORNAAR hejste Mennesket det første Sejl for at lade Yinden drive Far­ tøjet? Det ligger langt forud for den historiske Tid. Der er derfor ingen Tvivl om, at Sejlmagerfaget er et ældgammelt Haandværk. Selv om Aarerne var den hyppigst brugte Drivkraft paa Søen, saa lærte Menneskeheden snart at benytte Vinden som Hjælpemiddel. Det var ved Sejlenes Hjælp, at Phønicierne rundede Europas Kyster og nævntes som Historiens første søfarende Nation. Det var Sejlskibe, der førte de nordiske Vikinger til Middelhavets Strande. Men Søfolkene syede selv deres Sejl, og først da Skibene blev saa store, at deres Sejlføring blev noget af en Videnskab, blev det et Haandværk, forbeholdt den kyndige Sejlmager. I Sejlskibenes Storhedsperiode fra det 15. til det 18. Aar- hundrede, da havde hver Søkøbstad sit Sejlmagerlaug og saaledes ogsaa Køben­ havn. Sejlmagerne syede ogsaa Flag, og ofte leverede de Kompasser til Ski­ bene, selv om ogsaa denne Fabrikation krævede særlig Uddannelse, som man vil se af de gamle Laugsbestemmelser, en otteaarig Lærlingeuddannelse var lov­ befalet for den, der vilde være Sejl-, Flag- og Kompasmager. Christian den VI’s Laugsartikler for Faget blev givet den 27. Oktober 1741 og var meget omfattende. De adskiller sig i mangt og meget fra andre Laugs- artikler, stiller store Fordringer til Fagets Udøvere og fastsætter rigoristisk den Arbejdsløn, enhver Laugsmester maa fordre. Til Gengæld nyder Fagets Udøvere den Ære, at deres Haandværk kaldes for Videnskab, og Lauget for et Societet. § 4 lyder saaledes: »Alle Segl-, Flag- og Gompas-Magere, som disse 3 Videnskaber lært haver, bliver, naar de sig derom melde antagne i dette Laug og Societet. De i saa Maade meldende bør i Oldermandens Huus udi Overværelse af een af Magi­ straten overhøres og examineres af Navigations-Directeuren, Oldermanden og den ældste Mester udi de Ting, som næst efterfølgende 5te Artikel indeholder, da saadan Mester efter forrige vedtagne Maade tillige fremviser den Magnet- Steen, som han sig til sit Rrug anskaffer, hvilken maa være af saadan Natur °g Godhed, at naar den er indfattet i Jern, den da kand lætte 5 Pd. Vegt og