DanskHaandværkerStat-II

228 var og blev fattigt, Kassen var tom. De skiftende Oldermænd forsøgte at forøge Tilskudene til Laugskassen ved Paabud om »Tidepenge« (d. v. s. et aarligt Laugs- kontingent), men det var svært at inddrive Pengene. Laugsbestemmelserne, der skulde beskytte Fagets Udøvere, blev ikke altid haandhævet af Myndighederne, der f. Eks. saa igennem Fingre med, at »afdankede Soldater« gik Haandværkerne i Næringen. Lauget rettede Gang paa Gang Anmodninger til Regeringen om, at der maatte blive skredet ind mod disse Bønhasere og Fuskere, uden at det hjalp. Medens Haandværkerne altid forsøgte at stramme Laugsbestemmelserne, gik Myndighedernes Bestræbelser ud paa at udvide og lempe. Bestemmelserne. De forlangte Udgifterne ved Optagelse i Laugene nedsat. I 1762 sattes disse Udgifter ned med det Resultat, at Lauget fik stor Tilgang af Frimestre, d. v. s. Mestre, der enten ikke evnede eller ikke havde Raad til at lave Mesterstykke. Naar Lauget kun daarligt formaaede at hævde sig, skyldtes det ogsaa indre Stridigheder. Sadelmagerne saa ned paa Remmesniderne ialtfald for Svendenes Vedkommende, Sadelmagerne var ziinftige, det var Remmesniderne ikke. Var de først bleven Mestre, saa arbejdede de i begge Fag, men et Andragende i 1760 om, at de to Haandværk maatte blive forenede i et fik Cancelliets Afslag. Først d. 21. April 1797 lykkedes det ved kgl. Resolution at faa Tilladelse til for Frem­ tiden at kalde Lauget for Sadelmagerlauget, og Remmesnidernavnet gik over i Historien. Sadelmagerlauget synes at være et af de Laug, som længst mulig har bevaret Kravet om Aflæggelse af Mesterprøve, og Laugets Protokoller fortæller mange Eksempler paa, at Fordringerne langt fra at mindskes tværtimod udvidedes med Aarene. Men Faget udvikledes ogsaa stærkt ved Overgangen til det 19. Aar- hundrede. Ved denne Tid er det, at Tapetsererfaget dukker op. Til at begynde med var det Udstopning af Sadler og Vognhynder, men nu kommer ogsaa Ud­ stopning og Polstring af Møbler til. Det er derfor meget betegnende, at i 1839 udvides Mesterstykket til ogsaa at omfatte en Lænestols Polstring med Krølhaar. Disse »Tapetmagere«, Nutidens Tapetserere og Dekoratører, begyndte med som særligt Mesterstykke at skulle forarbejde en Lænestol med Fjedre og Krølhaar og et Udkast til et Drapperi og tillige et Overslag over Alenmaal af medgaaet Stof, og dette Prøvearbejde skulde bedømmes af Akademiet for de skønne Kun­ ster. »Tapetmagerne« gav sig ogsaa af med at betrække Vægge med Tøj eller Papir, og dette gav Anledning til, at Lauget kom i Strid med Malerne, der havde Ret til at opsætte Papir, og deres Polstring af Stole bragte dem i Konflikt med Stolemagerlauget. Forkæmperne for Næringsfrihed kunde med Rette pege paa de Ulemper, som Laugsvæsenet medførte. Stridigheder, der bundede ud i Haand- værkets Tilbøjelighed til Stivnen i Laugsrettighedernes snævre Rammer. Næ­ ringsloven af 1857 kuldkastede disse Rettigheder for lange Tider. I 1861 forfattede Sadelmagerne et Udkast til nye Bestemmelser for Lauget, der skulde træde i Kraft samtidig med Næringsloven d. 1. Januar 1862. Magi­ straten vilde ikke godkende disse nye Love, men dette generede ikke Sadel­ magerne, der erklærede, at Lovene var blot indsendt til Efterretning for Magi­ straten, Sadelmagerne havde Lov til at vedtage de Love, der passede dem. Og det var jo meget rigtig, men Handlingerne svarede desværre ikke til de store Ord. I de følgende Aar synes Laugets Virksomhed at indskrænke sig til Afhol­ delse af Møder af nærmest hyggelig, selskabelig Art, og der opstod derfor navn