DanskHaandværkerStat-II

S A D E L MA G E R - OG T A P E T S E R E R L A U G E T ADELMAGERNES ORGANISATION er af gammel Dato. De regner den selv fra 1460, da Remmesniderne og Pungemagerne fik deres Laugsskraa god­ kendt af Joachim Grub, Ridder og Høvidsmand paa Københavns Slot. Vi har un­ der Handskemagerlaugets Historie gjort Rede for disse snurrige gamle Bestem­ melser, der blev fornyet 1514. Remmesniderne stod i Laug sammen med Punge­ magerne lige til Slutningen af det 16. Aarhundrede, da Specialiseringen gør sig gældende i saa høj Grad, at Sadelmageriet nævnes som særligt Haandværk. Af 33 Laugsbrødre, der blev optaget i Lauget i Tidsrummet fra 1572 til 1620 var 9 Pungemagere, andre 9 Feldberedere, 7 Remmesnidere og 4 Sadelmagere. I en Laugsskraa af 1549 nævnes for første Gang Sadelmagere og Taskemagere. Me­ dens Remmesnidernes Arbejde var Køretøj, var Sadelmagernes Ridetøj. Paa en Tid, hvor Hesten var det mest brugte Befordringsmiddel, forstaar man, at der var Arbejde nok til Sadelmagerne. I Hærvæsenet spillede Rytteriet en mægtig Rolle, og krigslystne Konger havde altid Brug for Sadler og Seletøj. Det faldt derfor godt i Traad med Christian den IV’s Kamp mod Laugenes Monopolbe­ stræbelser, at han i 1613 ophævede samtlige Haandværkslaug og deriblandt Remmesnidernes og Sadelmagernes Laug, hvilken Forordning Sadelmagerne dog ganske og aldeles lod uænset. De besluttede at lade som ingenting og fort­ satte med at forlange Mesterstykke og Indtrædelsespenge som deres Skraa for­ langte. Deres Vedholdenhed lønnede sig, allerede i 1621 maatte Kongen krybe til Korset og bede Mestrene forfatte »visse Vilkaar«, der skulde holdes af baade Svende og Mestre. Den 24. Maj udstedtes en ny Skraa, der gjaldt for Remmesni­ dere, Sadelmagere, Semsberedere, Handskemagere og Pungemagere. De menige Laugsbrødre skulde vælge 2 Medlemmer, af hvilke Borgmestre og Raad udpegede den ene til Oldermand. Til Hjælp for Oldermanden skulde udvælges to forstan­ dige Mænd af de fire Hossiddere, endvidere skulde der være en Laugsskriver. Oldermandens Funktionstid var kun et Aar, saa skulde han erstattes med en af Hossidderne. Hver Mandag.skulde der holdes Møde dog »foruden Drik«. Det havde altid været Kongens Ønske at bryde Laugenes Monopolkarakter, derfor maatte ingen hindres i at blive optaget i Lauget, naar de blot havde ud­ lært og var komne til Alder og Forstand. Der maatte ikke være Udgifter til Optagelsen til Drik, Gilde eller Gæstebud. Det eneste, der skulde betales, var en