DanskHaandværkerStat-II

215 mere trængende, som del formedelst Handelens betydelige Aftagen ikke er i Stand til at sysselsætte dets Svende, der i høj Grad mangle Arbejde. I 1834 havde Lauget en sørgelig Affære med en Oldermand, der tømte saavel Mestrenes og Svendenes Kasse og matte afgive en beskæmmende skriftlig Til- staaelse. I 1836 var Lauget paa Færde igen overfor Konkurrence fra Holmens Folk,

Skænkekande af Tin fra 1776.

hvis Privilegier de ønskede ganske ophævede, og endelig ønskede man, at de Rebslagere, der havde deres Bopæl i Købstæder, hvor intet Laug eksisterede, skulde tilpligtes at erlægge Kontingent til det herværende Laug. Det gjaldt vel om at faa Penge i Kassen efter Miseren 2 Aar forinden, men det gik Cancel- liet ikke med til, hvorimod de indskærpede Bestemmelsen om, at Holmens Rebslagere ikke maatte arbejde i Fællesskab. I 1837 erhvervede Lauget en Bolig i Stiftelsen for gamle Haandvæiksmestie og deres Enker i trange Kaar. Stiftelsen laa paa Hjørnet af Ny Kongensgade og Philosophgangen. I 1853 kom den ny Næringslov, der gav Næringsfrihed og derved ophævede de gamle Laugsbestemmelser. Rebslagerlauget blev dog ved at bestaa som Mesterorganisation, og Svendene fik deres egen Organisation, men Forholdet mellem disse to Foreninger synes at have været af en mere foistaaende Ka