DanskHaandværkerStat-II

212 andet end af dygtig U-Søedrukken Hamp under Straf af hans Langs Rettighed og tyve Rigsdaler til Børnehuset. Og hvis nogen befindes at slaa Kabbel Toug eller anden Skibs Redskab, enten af Hampe Blaar, søedrukken Hamp eller ond Hamp, hand miste sin Ære og Boeds Lod.« Som før bemærket var det væsentlig Skibsfarten der betingede Rebslager­ nes Eksistens, det finder ogsaa malende sit Udtryk i § 6 der siger: »Og efter­ som det enhver, og i synderlighed de Seylende er høyeligen angelegen, at Tak­ kel og Toug bliver spundet og lagt uden Bedrag, da skal Oldermanden hver halve Aar beskikke to af Laugsbrødrene, som skal i værende Tid have god Op-

Velkomst fra 1771, Pokal fra 1772 samt Drikkekander.

syn og Indseende med, at enhver Mesters Arbeide kand vorde rigtigt og for­ svarligt giort, samt at intet til Søefarten brugelig Gods bliver spunden i Regn Veyr eller Rimfrost 0111 Vinters Tid, ey heller at det spindes paa Rydsk Maner med at vinde Garnet igennem Vand og Skarn, men at det spindes paa Ruller efter gammel Sædvane; Befindes nogen herimod at handle, bøde hvergang ti Rigsdaler, og de tvende Mænd som dermed Opsigt skulle have om de dermed forsømmelig findes bøde hver Gang fem Rigsdaler. Og naar nogen Skipper kiøber noget Ivabbel-Toug, da skal den Rebslaaer som det sælger, og de to Mestere som dermed burde at have Tilsyn, da det er blevet spundet, give om dets Dygtighed skriftlig Forsikring; Fanger den Kiøbende nogen Skade for Tougets Udygtighed, da svare alle Tre foreskrevne Rebslaaere til Skaden.« Som andre Laugsartikler indeholdt disse ogsaa Forbud mod at nyt »Reeb- slaaer-Arbeid« indførtes fra Udlandet. Ingen andre end Laugets Medlemmer maatte sælge »Toug Verk, lidet eller stort, Linne Hyssing eller andet Rebslaaer Arbeid, langt mindre dermed i Husene omløbe, men skal Rebslaaerne tilladt være, hvor de sligt kand antrefl’e, det alliene at beholde, dog ingen Seylende hermed forbuddet, naar hand seyler med sit Skiberom til fremmede Stæder,