DanskHaandværkerStat_I

709 cember 1681 findes i blandt andet den bestemmelse, at: »hidkommer en frem­ med Mester, som sig her vil nedsætte og beviser sig andet Steds at have været Mester, skal han være fri for Mesterstykke, og naar han sit Borgerskab haver taget, og sig som det bør lade indtegne, maa han i Lauget annonceres, og sig som andre Mestere i Lauget ernære. Denne Bestemmelse havde tilfølge, at Haandværkere forsøgte at gøre Mesterstykke i udenlandske Laug, hvad der var lettere end her, for saa at rejse hertil og etablere sig. Men denne Omstæn-

Kopi af d en gam le K uglepost, forfæ rdiget af K bhvn.s Vogn- og K arosserifabrik (paa P ostm useet).

dighed benyttede hine fremmede Laug til at erhverve en Slags Højhedsret over saadanne bortrejsende Mestre, ogsaa efter at de havde etableret sig her, idet de ved at blive Mestre i det fremmede, paa drog sig visse Forpligtelser ved deres oprindelige Værneting, som de ikke blev løst fra, endskønt de rejste bort. Det københavnske Hjulmandslav ejer endnu et Dokument, skrevet paa Pergament, som vidnede om et sadant Forhold. I dette Dokument, der er affattet paa Tysk og udstedt den 21. September 1733 bekendtgør Peter Andreas Harder og Morten Eckermann, Oldermænd, samt samtlige 8 andre Mestre i Hjul- og Vognmager- lauget i den kejserlige frie og romerske Biges Stad Lübeck, at de gav de tre velærbare Hjul- og Stelmagere i den kongelige Besidens-, Køb- og Handelsstad København, Johan Beimer, Georg Ficker og Caspar Jæger Dimission og fri Eksistens, samtidig med, at de meddelte dem en hel Del Laugsartikler til Am­ tets Behov efter Søstads Lejlighed. Saadanne Forhold vedblev at gaa i Svang lige til ovennævnte Forordning af 21. Marts 1800 satte en Stopper derfor. Det hedder nemlig i denne Forordnings § 7: »Vi ville ikke taale, at J^augene her­ efter i nogen Henseende staa under nogen Tvang af udlændiske Laugsfor-