DanskHaandværkerStat_I

707 Hus uden for Nørreport og Rasmus Hjulmand med sin Hustru uden for Vester­ port. Resten boede i Ryens vestlige Del. I St. Pederstræde boede Niels Jensen Hjulmand og Peder Nielsen Hjulmand; i Teglgaardsstræde Jørgen Hjulmand, tilhuse hos Anne Eriksens, hvis Mand var fraværende som Krigsfange; i Peder Hvitfeldstræde boede Niels Lauritzen Hjulmand, Christen Jakobsen Hjulmand, og i »Nils Islænders Gang« ved samme Stræde Jost Jakobsen Hjulmand, og alle disse tre havde hver en Medarbejder. I Anders Sværdfegers Gaard paa Rosen- gaarden boede Niels Hjulmand, der arbejdede med en Medhjælper; i Aabenraa boede Peder Hjulmand, og endelig boede den omtalte Enke, Zidze Hans Hjul­

mands i Fiolstræde. Mærkelig nok boer de fleste Hjulmænd endnu i samme Rystrøg. Men da Krigen 1658—60 var overstaaet, blev Suveræniteten ind­ ført, og da Kongen ved den Lejlig­ hed skænkede Kareter til de Mænd, som særlig havde været virksom­ me ved denne Regivenhed, lige som han ogsaa lod Ryens Hoved­ gader rydde for Skure, Kælderhal­ se, Trapper og Udbygninger, saa man — hvad der ikke før havde . været Tilfælde — nu kunde kom­ me frem med saadanne Køretøjer, var der stedse flere og flere, der anskaffede lignende Befordrings­ midler, saa det ikke varede længe, inden enhver nogenlunde velha­ vende Familie i København havde

en Karet, og derved opblomstrede naturligvis Hjulmandsprofessionen. Ifølge Optegnelser i en Protokol, som Hjul- og Karetmagerlauget ejer, var der i Oktober 1662 allerede 10 Hjulmandsmestre i København, og i Aaret 1680 var der 17, idet der i Aarenes Løb var kommet 15 nye Mestre til, me­ dens der var afgaaet 8 ved Døden. I Aaret 1684 synes der at være sket en Forandring i Lauget; thi i dette Aar blev indbyrdes imellem Laugsbrødrene alle Laugets Ejendele bortsolgte. Sandsynligvis er dette Sket i Følge Forord­ ningen af 23. December 1681, der havde til Hensigt »at afskaffe adskillige An­ ordninger, som tværtimod Loven, Recessen og andre Forordninger (især dem af 1613, 1621 og 1622) i Laugene i København ved Tidens Længde sig haver ind­ sneget, hvorved Gud fortørnes, stor Ødselhed foraarsages, Haandværksfolkene med unyttig Omkostning besværes, og Tiden, som de til deres Næring skulde bruge, unyttig bortspildes«. Ifølge denne Forordning maatte der nemlig ikke mere ved en Mesters Indmeldelse eller lignende Lejlighed holdes Gæstebud eller Drik, og heller ikke var det tilladt at holde nogen »fri Mandag eller anden Drikkedag«. Ved denne Tid fik Laugene saa det ene efter det andet nye Laugs- artikler, og saaledes fik ogsaa Hjulmændene den 6 . Marts 1686 deres nye Laugs- artikler, hvori det hedder: 45*