DanskHaandværkerStat_I

HA T T EMAG E R L AUG E T S H I S T O R I E H ATTEMAGERPROFESSIONEN var i gammel Tid et særdeles kunstfærdigt fagligt Omraade, hvis Udøvere indtog en Særstilling indenfor Haandvær- kernes Rækker. Det var ikke saa helt ringe Forudsætninger, der skulde til for at kunne blive en dygtig Hattemager, megen forskelligartet faglig Kundskab var nødvendig og tillige maatte visse fysiske Forudsætninger være opfyldte, thi i sundhedsmæssig Henseende var Faget ej heller slet saa lige at gaa til. Som Arbejde betragtet var det gamle Hattemageri slidsomt og usundt; men Hattemageren satte sit Fag højt og talte om »Hattemagerkunst« med samme Selvfølgelighed som den, hvormed Rogtrykkeren omtalte sit Fag som »Bogtryk­ kerkunst«. Om Hverdagen stod han ofte ved Valkebænken, nøgen til Bæltestedet, men naar Fyraften eller Søndag kom, og Mester gik Tur, undlod han aldrig at bære sin høje Hat, der afstrøget og nypudset forlenede baade ham og Faget med en vis Værdighed. Over sin Dør anbragte han som Skilt den høje Hat. Drevet i Kobber og ægte forgyldt ragede den frem i Gaden og tiltrak sig Opmærksomheden, saa det lille Skilt med »Hare- og Kaninskind kiøbes«, der ogsaa var anbragt paa Huset, let blev overset. Og det var dog disse Skind, der leverede den væsentligste Del af det Raamateriale, hvorpaa Hattemageren byggede hele sin Virksomhed: Haa­ rene, hvoraf Filtet lavedes, »hint mærkelige Stof, som hverken var Spind, Væv­ ning eller Fletning, men som alligevel dannede en Helhed, til hvis Udformning hverken Naal eller Traad anvendtes«. I en Virksomhed af Størrelse som Hattemageriet i »Den gamle By« i Aarhus, hvor Mester, et Par Svende og een eller to Drenge udgjorde Arbejdskraften, blev der aarligt brugt 800—1000 Skind, som efter at være vindtørrede blev bragt til 11aarskæreriet, der i de gamle Værksteder havde Rum fælles med Filteriet eller » Filtseriet «, som de gamle »berejste« Hattemagere kaldte det. Her stod ved Indervæggen Bejdsebordet og modsat, ved Vinduesvæggen, det lange Filsebord, hvis ene Halvdel som Regel optoges af Haarskæringen. For Enden af Rummet, helst ved et Vindue, havde Fakbordet sin Plads. Det er iøvrigt en interessant Udvikling, Hattemageriet er undergaaet i Tidens Løb. Arbejdet har jo maattet følge de skiftende Tiders Stil- og Modeluner. Saa længe Hattemageriet udøvedes alene som rent Haandværk, kunde Faget som saadant holdes højt. Men allerede omkring den første Halvdel af det 19. 41*