DanskHaandværkerStat_I

6 6 0 iøvrigt for saa mange andre Haandværksfag tillige — der i 1741 havde 19 Med­ lemmer, men som 100 Aar efter — omkring 1850 — var skrumpet ind til kun at have 12 Medlemmer. I Aaret 1865 var kun 10 Gørtlere Medlemmer af Lauget, og i 1868 var der blot 7 tilbage. Trods denne katastrofale Nedgang i Medlemstal holdt Lauget dog sammen, og det, der her bandt, var Udsigten til at kunne blive delagtig i Friboligen i »Stif­ telsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar«. I 1837 havde Lauget nemlig erhvervet en Fribolig, hvortil der skulde svares et aarligt Beløb af 18 Rigsdaler, et Beløb, som det kan have holdt haard t nok for Lauget at skaffe tilveje, hvilket bl. a. ses deraf, at en Oldermand »for at skaffe Penge i Laugets Kasse, saa sig nødsaget til at sælge Laugets gamle Lade, som nu er havnet i »Nordiska Museet« i Stockholm«. Om dette bedrøvelige Laug findes der i Laugsprotokollen en Tilførsel af 17. Januar 1878. Herefter er Protokollen tavs i 10 Aar, indtil den d. 22. Marts i Aaret 1901 indeholder følgende Bemærkning: »Undertegnede Oldermand, Hofgørtler W ilhelm Ferdinand Hinrichsen, op­ tager herved Gjørtlermester Johan Jacob Phillip Pettersen som Laugsmester, og fremtidig efter min Død eller fratræder, i mine Rettigheder som Older­ mand. Kjøbenhavn, d. 22. Marts 1901. Kgl. Hofgørtler, Oldermand W. Hinrichsen .« Hermed er i Virkeligheden Opløsningen af det gamle Gørtlerlaug forud fast- slaaet. Kun to Gørtlermestre er tilbage som Medlemmer af Lauget. Den ene som Oldermand stadfæster, endnu 4 Aar forinden sin Død, at den anden skal følge ham som Oldermand — og være det eneste Medlem af Lauget, og saa skulde »Giirtlerlauget udi Den Kongelige Residentz-Stad Kjøbenhavn«, naar han var død, ophøre at eksistere. Imidlertid gik det slet ikke saaledes. Den moderne Udvikling førte med sig, at nye Virksomheder opstod i Tilslutning eller paa Grundlag af den Art Ar­ bejde, som igennem Tiden havde været udøvet af Gørtlerne, og en saadan Række Virksomheder enedes den 27. Juli 1897 om at slutte sig sammen og op­ rette en Organisation til Varetagesle af Fagets Interesser. Den nye Forening fik Navnet: Gørtlernes og Metalvarefabrikanternes Forening for København. Den nydannede Organisation fik Gørtlermester P. A. Jensen til Formand. Denne Forening tog sig nu særlig af at faa ordnet Forholdet til Fagets Arbej­ dere, og i 1899 indmeldtes den i Arbejdsgiverforeningen. Men saa i Aaret 1900 besluttedes det at søge oplyst, hvorvidt det gamle »Gørt­ lerlaug« endnu eksisterede, hvad der var tilbage af dettes Statutter og Ejendele. Laugets eneste tilbageværende Medlem, som tillige var dets Oldermand, kom tilstede ved et Møde, hvor han hævdede, at han var berettiget til at optræde paa. det gamle Laugs Vegne, at han havde Raadighed over dets Ejendele og tilbød iøvrigt at stille alt forhaanden værende Materiale til Dispostition til nærmere Undersøgelse. Herefter var der dog Ro om Sagen i 4 Aar, indtil den paany bragtes frem, og Undersøgelsen vedrørende Laugets Ejendele fortsattes. I 1905 afgik imidlertid Laugets Oldermand ved Døden, og nu kom der Fa rt i Sa