DanskHaandværkerStat_I

DE K Ø B E N H A V N S K E G A R V E R E G ARVERIET som selvstændigt Fag voksede kun langsomt frem. I gam­ mel Tid beredte nemlig de forskellige Læderarbejdere hver for sig det Læder, de skulde bruge. Dette gjorde f. Eks. Skomagerne. Det var Skomagerne og Skinderne, der oprindelig beherskede Situationen. Men lidt efter lidt kom der andre Specialister til ved Siden af Skomagerne, og hen imod Middelalde­ rens Slutning træffer man foruden Skomagerne paa to større Grupper Læder­ arbejdere, der ikke staar særlig venligt overfor hinanden. Den afdøde Industri­ historiker, Professor Camillus Nyrops indgaaende Undersøgelser vedrørende mange danske Erhvervsomraaders Oprindelse og Udvikling, førte ham ogsaa ind paa Garveriets Forhold og Udvikling, og i Anledning af en Udstilling af Lædervarer, som i sin Tid afholdtes i Industribygningen, tog han sig for at søge de nærmere Omstændigheder ved Garveriets Fremvækst her i Landet som selvstændigt E rhverv opklarede. Med Udgangspunkt i det foran nævnte For­ hold, at andre Læderfag selv garvede de Huder, de skulde anvende, redegør han for den evige Strid, der heraf opstod mellem de heri interesserede Fag. Paa den ene Side i denne Strid stod Remmesniderne, Punge- og Taskemagerne m. il., paa den anden Side Buntmagerne og Skinderne. Disse sidste var bievne reducerede til kun at være Læderarbejdere i visse specielle Retninger, indtil de op imod 1700 endog helt forsvinde. Der har i Læderarbejdernes hele Ordning været en ikke ringe forskydende Udvikling, før de nuværende Forhold fæstnede sig, og et særlig væsentligt Punkt i denne Udvikling var Garverhaandværkets Dannelse. Garveriets Opstaaen som et selvstændigt Haandværk vendte nem­ lig op og ned paa en Række gennem Tiderne nedarvede Forhold, som trods Ud­ viklingen i Udlandet sejt vare bievne bevarede herhjemme; det var navnlig de talrige Skomagere, som de nye »Læderarbejdere« tørnede sammen med. Men medens Kampen mellem de to Haandværk, mellem Garverne og Skomagerne, i endog saa nær ved os liggende tyske Byer som Lyneborg, Hamborg og Lybæk allerede kendes ca. 1300, kommer den først frem hos os i Kristian IV s Tid, d.v.s. noget efter 1600. Paa den Tid stod Skomagerne som Førere. Den københavnske Skomager Didrik v. Nus nævnes 1604 som den, der først beredte Pundlæder her i Landet, og sammen med sin Fagfælle Gert van Dry drev han efter en Bevilling af lo99 Strandmøllen som Barkmølle. Men just paa den Tid var der en ganske livlig Bevægelse i den danske Læderindustri ogsaa udenfor Skomagerne; her bliver 36*