DanskHaandværkerStat_I

527 heller ikke nu kunde faas Stadfæstelse, og Lauget slutter sig nær til det store Organisationsarbejde indenfor Haandværket og bliver Medlem først af »Fælles­ repræsentationen for dansk Haandværk og Industri« og senere tillige af Ar­ bejdsgiverforeningen. Samtidig omfatter man stadig Toldspørgsmaalet med den mest levende Interesse, men medens man her, hvor andre har Afgørelsen, hid­ til intet ha r naaet, lykkedes det, hvor egne Kræfter var nok, at udrette saa meget, at Lauget blev styrket og voksede i Medlemsantal, Betydning og An­ seelse. Man traadte desuden fra første Færd i et venskabeligt Forhold til Kunst­ drej erforeningen, og i den til Generalforsamlingen i 1891 knyttede Fællesspis­ ning deltog saaledes 27 Kunstdrejere. I det Hele udrettes der meget ved sel-

Laugsbøssen.

skabeligt Samvær i Lauget, og ved en Række Sammenkomster ved forskellige Lejligheder styrkes Sammenholdet og udvikles den kollegiale Følelse. At man arbejdede i Forstaaelse med Foreningen »Danmarks Drejere«, senere omdøbt til »Drejermestrenes Centralforening«, for hvilken Lindhard ogsaa blev For­ mand, er en Selvfølge. Den 19. Feb ruar 1901 valgtes ved Lindhards Død I. P. ScheUiase til Laugets Oldermand, ogsaa dennes Arbejde satte sig Spor i Laugets Liv og Arbejde. Schelhase var saaledes Laugets Oldermand i 1902, da det kunde højtidelig­ holde sit 250 Aars Jubilæum, en Fest, der bl. a. gav Anledning til, at den smukke Udstilling af Drejerarbejder, som afholdtes i Industribygningen blev til Virkelighed. Denne Udstilling blev en smuk og værdig Demonstration af Drejerfagets Udvikling som Kunsthaandværk, ligesom ogsaa af Fagets Medlem­ mers faglige Formaaen gennem de skiftende Tider. I 1913 blev Oldermand Olsen Leder af Lauget, og i 1920 valgtes den nuværende Oldermand, Ferd. Kruger til at beklæde Oldermandsposten. Indtil Verdenskrigen satte ind gik Fagets og Organisationens Liv og Arbejde sin rolige Gang, men da først Krigens økonomiske og erhvervsmæssige Følger begyndte at sprede sig ogsaa herhjemme, voksede Fagets Beskæftigelsesgrad meget stærkt. Navnlig blev der nu fra den elektriske Industris Side stærk Efterspørgsel efter Fagets Arbejde, og dette varede saa længe som den tyske Konkurrence paa Gi und af