DanskHaandværkerStat_I

472 At en dygtig Parykmagersvend var meget efterspurgt, tyder Bestemmelsen i § 18 paa: »Dersom nogen Mester en anden Mesters Svend eller i Lære staaende Dreng til sig lokker eller afspenstig gør, skal han betale til den som Svenden eller Drengen mister, saa meget som den saaledes Antagne et halvt Aar kand fortiene«. I § 21 staar der: »løvrigt enten Peruqvemagerne selv skaffer Haarene eller

k ø b en /o \h h vn s DTIMEAd :iAFR 1 SØR ogphkykm hger m m i M M x S 1 OPTAGELSESBREV

H n iøm s-felle ru e^ o r^ ciu -p a aM ijefe r e g r i e - a f 5 e å - w ® e b c r r f r a # r a r a t n B f « gæriugfropfagei’SoranTeoienvafwpeii i Q y n e S a t u e f r i & ø r p g p a r y i m Q g e r i f l u g Ofler-WrørOTOog-ba#af-2>esantDræl’ i i g B i c ^ O s f / f e r M g e i a f o p ^ w i p i i ' K ' e - ijaugef- c^-uorfSugtirSreingaixg

Køben fiaurjitea:

Laugets Optagelsesbrev.

den Kiøbende, maa ingen Slags Uld deriblandt meleres, under 6 Rigsdalers Straf for hver Peruqve, Halvparten til Lauget og Halvparten til Angiveren. Med Parykkerne forsvandt Parykmagerlauget og Revolutionen i Slutningen af det 18. Aarhundrede bragte Menneskenes naturlige Haar til Æ re og Vær­ dighed igen, og det blev nu Barbererne og Haarskærerne, der kom paa den grønne Gren. Men Parykmageren eller Coiffeuren, saadan lod Parykmageren sig hellere kalde, fik sit naturlige Virkefelt blandt Kvinderne, de kunstfærdige Kvindefrisurer, at hjælpe Folk til at bære løst Haar saa naturtro som mulig, det blev hans Virkefelt, saa vidt forskelligt fra Barberernes, at Haandværket hyppigt gik over til at blive et Kvindeerhverv, ja i Slutningen af forrige Aar­ hundrede kunde de mandlige Damefrisører i København tælles, det blev ikke et tocifret Tal. Damefrisørindernes Tal derimod var legio. Var en Dame lidt