DanskHaandværkerStat_I

D AME F R I S ØR - OG P A R Y KM A G E R - L A U G E T S H I S T OR I E F AGET er gammelt — helt fra Kulturens Morgenrøde — men Organisa­ tionen er forholdsvis af ny Dato, fra d. 26. Marts 1912. Naar man betragter gamle assyriske og ægyptiske Billedhuggerarbejder og Relieffer, vil man se Mænd og Kvinder med kunstfærdige Frisurer. F ra det Øjeblik Menneskeslægtens Sans for Skønhed og Pynt vaagnede, vaktes ogsaa Trangen til at sætte Haaret i en Opsætning, der var saa praktisk, at den lod Ansigtet være frit, men ogsaa tiltalte Skønhedssansen. Vi kender fra Etnogra­ fien de Vildes kunstfærdige Frisurer og fra Kulturens Vugge, Ægypten, har Pyramiderne med deres Mumier afsløret, hvor langt man allerede da var kom­ men paa Kosmetikkens Omraade. I Gravene har man fundet Kamme, Naale, Salvekrukker og Haarsmykker. Ægypten faar ogsaa Skyld for at være Par­ fumens Moderland. De ægyptiske Lægebøger vrimler af Opskrifter paa Skøn­ hedsmidler, Midler mod Haaraffald, mod Svedlugt o. 1. Midler, der ved deres besynderlige Sammensætning næppe altid har været lige gunstige for Resul­ tatet. Berlinermuseet ejer en Kvindeparyk, der viser, at man allerede den­ gang var begyndt, dels som Smykke, dels maaske for at dække manglende Haarfylde at forarbejde kunstige Erstatninger. Ofte var Parykkerne ogsaa en Del af Udstyret til Betegnelse af visse Embeder, som i vore Dages England, men Historien viser imidlertid, at Folk af semitisk og kamitisk Race allerede paa et tidligt Tidspunkt var fortrolige med kunstfærdige Haaropsætninger og Parykker, og at talrige Mennesker var beskæftiget med dette Arbejde, der efterhaanden udviklede sig til et Haandværk. Betragter vi saa den efterfølgende græske og romerske Kultur, saa ved vi fra Historien og Oldtidsminderne, at disse Folk der satte Legemskulturen saare højt, smykkede sig med Frisurer, som vor Tid den Dag i Dag med Glæde ko­ pierer og som virker tiltalende ogsaa for vore Skønhedsbegreber. Jo nærmere vi kommer vor egen Tid, desto fyldigere er de Oplysninger vi har om de kunstfærdige Midler, Kvinderne tog i Brug for at forskønne sig. Sminkning, Haarfarvning, Brug af vellugtende Salver var noget, der hørte til de romerske Patricierinders daglige Behov. Middelalderen viste i dette som i meget andet en Tilbagegang. Den forfinede romerske Kultur gik til Grunde og den paafølgende Tid viste sørgelige Mangler paa Forstaaelse af Hygiejne, selv om Trangen til at smykke sig vel aldrig helt kunde fravristes den kvinde­ lige Natur. Ogsaa fra den Tid findes talrige Beviser paa, at kvindelig Forfæn