DanskHaandværkerStat_I

358 Med R eform ationen fik Bog trykkerkun sten jo i det hele taget V ind i Sejlene, og flere T ry k k e r ie r oprettedes, ligesom det ogsaa blandt læ rde F o lk ansaas for en passende Beskæ ftigelse at give sig af med Bogtrykkun sten . Kong F rede rik d. 3 die havde ogsaa paa Slottet sit eget Bo g trykke ri, som ogsaa T y g e B rah e paa Hveen. N atu rligvis v a r Bog tryk k e rie rn e i det 16 . A a rhund red e kun sm aa V irksom ­ heder, som sjæ lden havde m ere end 3 à 4 H aandp resser. I A a re t 1606 paabød Ch ristian den Anden, at en E je r af et T ry k k e ri skal fo rsyn e sit Etablissement med de nødvendige S k rifte r og fo røv rig t alt, som dertil h ø re r og i T ilfæ lde af, at han ikke selv kan læse K o rrek tu r, skal han ansætte belæste og læ rde K o rrek ­ turlæ sere sam t flittigt in sp icere disse o. s. v. Illu strerend e i denne Henseende er det ogsaa, at da U n iversitetsbog trykker Monings E n k e søgte om Privilegiet fo r sig, b lev dette kun tilstaaet hende paa den Betingelse, »at hun maatte holde saa gode og dygtige Svende og saa rene Bogstaver, at intet d erp aa kunde klages.« E fte r at Laugsvæ senet i 1777 v a r forsøgt afskaffet, b landede R egeringen sig i T ryk k e rie rn e s Sager, idet der udgaves en Fo ro rdn in g , h vo ri det bl. a. bestemtes, at T ry k k e ria rb e jd e rn e maatte væ re i A rb ejd e fr a K l. 6 om Morgenen til Kl. 8 om A ftenen om Somm eren og fr a K l. 7 Morgen til K l. 9 A ften om V interen . Men det b lev jo i de Dage ikke taget saa nø je med O verho ldelse af de kongelige Fo r­ ordn inger. E r der noget, som h a r Nutidens Bog trykk e re s In te resse er det v e l de Konkur­ renceforho ld , hvo runder Faget lever. A f betydelig In te resse er det i denne Hen­ seende d erfo r at se, at lignende K on ku rren ce fo rho ld aldeles ikk e v a r ukendt i gam le Dage, idet der allerede i det 16 . A arhund rede fr a Bo g tryk ke rn e s Side klages over de utilbørlige Indgreb, som finder Sted i deres Næ ring, idet en Mængde Ikk e -F ag fo lk udøvede og derved skæmmede det van skelige Kunst- haandvæ rk . Saaledes da i 1630 de to københavn ske B o g tryk k e re , Sartor og Martzan konku rrered e om T rykn ingen af Ch ristian den F je rd e s Fo liob ib el, hvis Udgave foranstaltedes af Universitetet. Medens Sa rto r fo rlang te 6 D a le r Species pr. A rk , erklæ rede Martzan at ville gøre det fo r det halve. Bog trykkern e søgte d erfo r ofte til Myndighederne og anmodede om at skaffe en bedre Orden tilveje og fo rbyde »V inkeltrykkerierne«. D e r toges fr a Øvrig­ hedens Side ogsaa visse Hensyn til K lagerne, idet der sattes skæ rpede Bestem­ m elser fo r Oprettelse af nye T ry k k e rie r. Saaledes g jo rd es E tab leringen af T ryk ­ ke ri afhængig af Magistratens T illadelse, og An søgeren forp ligtedes ved sin Ed til ikke at trykk e noget, som Øvrigheden ikk e p aa F o rh a an d havde givet sit Sam tykke til. Med Hensyn til Fagets tekn iske Udvikling saa gennemgik den gam le Træ- haandp resse ingen væsentlig Udvikling fr a Gutenbergs T id og til Begyndelsen af det 18 . Aarhundrede, men herefter begynder man fo rske llig e S teder i Evropa at fo rbed re dette Væ rktø j. E fte r flere fo rskellige T illøb v a r det saa, at en Tysker, Johan Friedrich Gottlieb König, opfandt den m ekan iske Hu rtigpresse, en Opfin­ delse, der fik en overorden tlig Betydn ing fo r Bogtrykket. Gutenbergs Presse kunde antagelig præ stere ca. 300 A ftryk pr. Dag af fo rho ld sv is smaat Format, fø rst et P a r Hundrede A a r derefter v a r P ressen saa v id t forbed ret, at der kunde tages ca. 2000 A ftryk pr. Dag, men Kön igs Hu rtigpresse, der b lev dreven af en Dampm askine og som b lev bygget til »Times«, leverede 1100 Eksemplarer