DanskHaandværkerStat_I
185
for Barbering var jo unægtelig heller ikke meget; men allerede paa dette Tids pungt var Fagets Achilleshæl Manglen paa Sammenhold, og den indbyrdes Kon kurrence vanskeliggjorde en virkelig rationel Gennemførelse af ensartede Priser. Ogsaa Lukkespørgsmaalet beskæftigede Faget i særdeles Grad, thi paa dette Omraade var man ikke bedre stillet end med Hensyn til Prisspørgsmaalet. Hvor
lang en Arbejdsdag Barberen havde, ses bedst af de Forslag, der i 1889 fremkom om, at Regeringen skulde ansøges om at paabyde Barberstuer- nes Lukning Kl. 4 Søn- og Helligdage, eller af den Resolution, der vedtoges paa et Foreningsmøde om, at Med lemmerne skulde lukke deres Forret ninger senest Kl. 9 om Aftenen de seks Dage om Ugen, undtagen Lør dag og Dagen før en Helligdag. Se nere gennemførtes jo Lukning Kl. 12. om Søndagen og Kl. 8 om Aftenen paa Hverdage. Naturligvis var Med hjælperne i Faget særdeles inter esserede i, at der ad Lovgivningens Vej blev truffet Bestemmelser om, at Søndagen skulde være hel Fridag, og der blev da ogsaa sat betydelige Kræfter ind paa denne Opgave, bl. a. fremsattes der jo Forslag i Rigsdagen sigtende hertil, som imidlertid ikke førte til noget Resultat i den nævnte Retning. I 1888 indsender Foreningens Be styrelse et Andragende til Regeringen om at søge udvirket, »at den nu fuld stændig forældede Lov af 30. Januar 1861 for Barbernæring maa blive saa- ledes forandret, at Barbererne for Fremtiden fritages for den særlige
KJØBENHAVNS B A R B ERLAVs 400 M R S F€ST 1506 5t5 Februar 1906
i ) W '
■ Ä W ' - :
w
Laueets Banner.
Forpligtelse at skulle yde Nødhjælp til Syge eller Tilskadekomne, eller saa- fremt dette ikke lader sig gennemføre, at ingen kan faa Borgerskab som Bar ber, forinden Vedkommende har bestaaet en ved Lov bestemt teoretisk og praktisk Prøve i Nødhjælp i det almene Vels Tjeneste,« men der skulde dog hengaa en halv Snes Aar, før der kom noget ud af dette. Først ved Loven af 3. April 1900 ophævedes de gamle Bestemmelser om Barberernes Pligt til at yde Nødhjælp, og hermed var en tyngende og besværlig Byrde frataget Fagets Ud øvere, og herefter betragtede Barbererne sig som Haandværkere, hvis Arbejds felt udelukkende laa paa Skæggets og Haarbehandlingens Omraade. Ganske interessant er det at se, hvilke Fordringer Faget nu kiævei opfyldte. De fremsættes i 1887 overfor Haandværkerforeningen, som dengang haabede
Made with FlippingBook