DanskHaandværkerStat_I

183 dens Hjem og oveivæiedes af Stadsfysikus og en Raadmand, Eksaminationen foretoges af tre Amtsmestre. Efter heldig bestaaet Prøve, blev der tilstillet Eksaminanden et Bevis, hvori han benøevnes som »Begynder i Chirurgien«. Svendebeviset gav Adgang til Ansættelse som Underlæge i Statens Skibe paa Togter til Island og Grønland, i Beglen en Svend paa hvert Skib. Denne var tillige den eneste Læge ombord, som altsaa maatte behandle alle forefaldende Sygdomstilfælde. Svendelønnen var i den seneste Del af Laugsperioden i Beg­ len 1 Bbd. om Ugen, Kost og Logi samt Halvdelen af den Indtægt, som indkom ved den forefaldende Praksis i Forretningen. Tilrejsende fremmede Svende behøvede mærkeligt nok ikke at aflægge nogen Svendeprøve. Borgerskabet som Frimester kostede 28 Kroner. Skønt Svenden blev eksamineret i at aarelade, og han i Tjeneste hos en Amtsmester ogsaa aarelod, naar Lejlighed gaves, om end under Mesterens Ansvar, var det forbudt ham at give sig af hermed, saa snart han blev Frimester. Det var almindelig Skik og Brug, at Læremesteren fik et kontant Vederlag, 200—300 Kr. for at oplære en Dreng. Amtsmestrene havde som Udhængsskilt tre og to Bækkener, Frimestrene maatte derimod kun have eet. EFTEB NÆRINGSLOVENS IKRAFTTRÆDEN Næringsloven af 1857 traadte jo som bekendt først i Kraft i 1862, og herved etableredes den Tilstand, at det nu stod enhver frit at ernære sig ikke blot af sin lærte men af hvilken som helst anden Profession, paa hvilken der endnu ikke var bunden Næring. Barberfaget var vel nok et af de Fag, hvor denne Revolution føltes stærkest, thi en hel Stand, Amtskirurgerne, gled nu ud af Til­ værelse, Lægebarberen forsvandt og Skægrageren blev tilbage, og for hans Skyld blev Loven af 30. Januar 1861 til: »Lov angaaende Barbernæring samt om Adgang til at aarelade og kopsætte.« Det maa have været en underlig Følelse, der har besjælet Barbererne i hine Dage, pludseligt at staa uden noget organisationsmæssigt Holdepunkt i Tilvæ­ relsen. Det varede da heller ikke længe, før man fandt sammen igen. Det var paa Initiativ af Theodor Nielsen, der indkaldte til Møde om Sagen, at »For­ eningen af 25. Februar 1861« dannedes med H. L. Panisen som Formand. Som for de fleste af Haandværkets faglige Foreninger, der dannedes efter Skibbrud­ det, saa blev Opgaverne for den nye Barberforening til en Begyndelse væsentlig af selskabelig Art. Dog var der et Spørgsmaal, der først og fremmest trængte sig paa til Løsning, Oprettelsen af en Stiftelse for Fagets trængende Medlemmer og disses Enker. Som naturligt var efter Forholdenes Natur, gik det kun smaat med at skaffe Midler tilveje til Sagens Realisation, men i Aaret 1890 tilbød Bar­ ber C. Lykke, der var Foreningens Bud, denne et Laan paa 28.000 Kroner han havde vundet i Lotteriet — som Hjælp til Køb af en Ejendom. Der blev dog ved denne Lejlighed ikke gjort Brug af det smukke Tilbud, men i 1894 købte saa Foreningen for egne Midler Ejendommen Nr. 8 og 10 i Schacksgade for hei at indrette sin Stiftelse.